Havtornis

DSC_1266

Som vi har skrevet her, var vi i efterårsferien 4 dage i Jylland. Ved sommerhuset var der mange havtornplanter. Det betød selvfølgelig, at vi skulle lave havtornis igen i år. Isen blev spist af alle store som små. Og vi var alle vilde med den.

Havtorn er ikke særlig udbredt endnu. Vi bryder os ikke om havtorn som “rå”. Vi synes, de skal bruges i en ret, eller is ;). Havtorn er meget vitaminrige. Udover et stort C- vitaminindhold indeholder de bl.a. også A?, B?, E? og P?vitaminer.

DSC_1261

Du skal bruge:

  • 2 håndfulde havtorn
  • 2 æg
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl letmælk
  • 2 spsk sukker

Havtorn og et nips sukker simrer svagt i en gryde i 10-15 min. Hældes gennem en sigte og afkøles.

Pisk æg og sukker godt sammen. Pisk fløden og hæld mælken i lige inden fløden bliver til skum. Pisk fløde og mælk sammen til det bliver en blød skum. Bland havtorn sammen med æggene og fløden. Frys det i mindst 4 timer. Rør evt 2-3 gange under frysningen.

Hverdagsglimt

Den sidste uges tid har stået på EFTERÅRSFERIE.

IMG_0435

Vi startede ferien ud med en tur på Copenhagen Street Food. Det er simpethen sådan et fedt koncept. Mad fra forskellige lande. Vi har skrevet mere om Copenhagen Street Food her.

IMG_0457

I efterårsferien var vi 4 dage i sommerhus i Tversted i Jylland med børnenes onkel, tante, kusiner og farmor. Det var nogle dejlige dage, hvor vi var på ture, slappede af, spillede kort og hyggede os med familien.

Sommerhuset lægger 5 minutters gå gang fra Vesterhavet. Det er så skønt.

DSC_1253

Smukkeste solnedgang fra sommerhusets spisestue.

IMG_0583

En kop varm te er noget af det bedste på en kold efterårsdag. Vores favorit te er Pukka. Der er bare noget over Pukka te.

Pærekage

DSC_1251 (1)

Vores nabo har et stort pæretræ. Vi har været så heldige, at nogle af pærerne er faldet ned i vores have. Det er efterår, vi havde pærer fra naboen, så det var tid til at lave en lækker pærekage.

DSC_1252

Du skal bruge:

  • 150 g smør
  • 125 g sukker
  • 240 g hvedemel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 æg
  • 1 spsk vand
  • 5-6 pærer

Smuldr smør og mel sammen. Tilføj sukker, stødt ingefær og vaniljesukker og bland det grundigt sammen. Bland æg og vand i og saml dejen. Lad dejen hvile i en time.

Del dejen i to dele. Rul de to dele ud, så de begge passer til formen. Smør formen og læg den ene del af dejen i formens bund. Skræl pærerne, skær dem over på midten og fjern kernehuset. Læg pærerne i formen med den buede side opad. Stryg evt lidt sukker over dine pærer, når de er i formen. Læg derefter den anden del af dejen over pærerne.

Bag ved 200 grader i 30-35 minutter.

Yoga for os

DSC_1250

I vores familie laver vi nogengange yoga. For os er det en god måde at slappe af på. Vi har to yogamåtter stående bag sofaen, det virker super godt for os, for så husker vi at lave lidt yoga.

Vi har lavet yoga ud fra videoer på youtubekanalen psychetruth. Der er  mange forskellige yogavideoer. Der er yogavideoer for at få mere energi, blive mere smidig eller for at blive afslappet. Vi har også prøvet nogle af deres bedtime yogavidoer, de har været rigtig gode at lave, før vi skal sove.

DSC_1249

10 minutters afspænding gør en forskel i en ellers travl hverdag. 10 minutter hvor man slapper fuldstændig af. På Youtube har vi fundet mange forskellige afspændinger ved bare at søge på “afspændinger”. Der kan man finde afspændinger for både børn og voksne.

Som familie er det hyggeligt at lave øvelser med hinanden.

Lækker rødkålssalat

DSC_1166

Rødkålssalaten smager rigtig godt, og udover det har den en fin farve. Salaten er en skøn efterårssalat. Vi spiste den med laks, og det passede super godt sammen.

Salaten er god at lave i en foodprocesser hvis man har sådan en.

DSC_1162

Du skal bruge:

Til salaten:

  • Rødkål
  • Æbler
  • Solsikkekerner
  • Perlespelt

Til dressingen:

  • God olivenolie
  • Æbleeddike
  • Honning
  • Salt
  • En sjat mælk

Rødkålen og æbler køres igennem en foodprocesser. Solsikkekerner ristes og blandes i. Kogt perlespelt tilsættes (kan udelades). Dressingen rystes i et glas og hældes i salaten.