Året der gik 2017 del 2

img_8277

Jeg kan varmt anbefale, at kigge de billeder som man har taget i år 2017 igennem, for så kan man se, hvor meget forskelligt man egentlig har lavet. Uanset om man har en blog at dele det på, eller om man sidde med familien eller sig selv og kigge billederne igennem, synes jeg, det er en god ide. Selvfølgelig har alt i år 2017 ikke været lige sjovt, spændende og god, men jeg jeg vælger blot at dele nogle af de skønne ting, der er sket i 2017.

Læs del 1 her.

I år 2017 har jeg…

  • Været på sommerferie med min familie i Mexico. En helt fantastisk tur. At opleve et land, som er så anderledes end Danmark, var en stor oplevelse. Læs indlæggene fra Mexico her.
  • Haft hyggelige sommerdage- og aftener hos min mormor og bedstefar i deres sommerhus.
  • Været på camping på Feddet. Hvert år er vi 5 og farmor på campingtur på Feddet en weekend i starten af september. På campingturen fik vi bl.a. plukket blåbær, så vi har haft et stort lager af blåbær i fryseren – så lækkert. Og heldigvis var vejret stort set med os på campingturen.
  • Været på tur med farmor og familien, til den by min far boede i som barn. Trods det stod ned i stænger og jeg gik rundt i et regnsjal fra Telia, som min mor og lillebror havde fået på Smukfest, var den en rigtig god dag.

img_9022

  • I efterårsferien var vi en tur til Sverige, hvor vi havde lejet et hus, som lå ned til en sø. Før efterårsferien havde jeg mange lektier og afleveringer til skolen, så det var virkelig tiltrængt med nogle afslappende dage i det svenske. Læs om turen lige her.
  • Været til kulturnat med min mormor og bedstefar.
  • Haft vores familie fra fyn på besøg i en weekend. Så hyggeligt. Vi er altid hos dem en weekend i foråret og så er de hos os en weekend om efteråret. Selvom vi er 15 mennesker samlet i et hus en hel weekend, er det så hyggeligt.
  • December måned har været fyld med gaveindkøbning, juleklip, julebagning, advents-hygge, julefrokoster og en masse hygge med venner og familie.

Rigtig godt nytår til jer alle!!!

Året der gik 2017 del 1

img_6197

Jeg kan varmt anbefale at kigge de billeder, som man har taget i år 2017, igennem, for så kan man se, hvor meget forskelligt man egentlig har lavet. Uanset om man har en blog at dele det på, eller om man sidder med familien eller sig selv og kigger billederne igennem, synes jeg, det er en god ide. Selvfølgelig har alt i år 2017 ikke været lige sjovt, spændende og godt, men jeg vælger blot at dele nogle af de skønne ting, der er sket i 2017.

I år 2017 har jeg…

  • Været barnepige for den sødeste lille dreng. Siden jeg har været helt lille, har jeg altid gerne ville være barnepige for en baby. For jeg synes virkelig babyer er søde. I et halvt år passede jeg en lille dreng en gang om uge, og det var så hyggeligt. Min barndomsdrøm om at være barnepige for en baby gik i opfyldelse. Desværre passer jeg ham ikke længere, da de er flyttet. Virkelig en oplevelse jeg vil huske.
  • I starten af februar var min mor og jeg en forlænget weekend i Paris, hvor vi boede hos min mors veninde. Så dejligt med en smut-tur til udlandet i en ellers lidt kedelig måned. Jeg synes, Paris er sådan en skøn by at være i, hvis man blot skal på en weekendstur. Vores tur kan du læse om her.
  • I vinterferien, i februar, var min familie og jeg på skiferie i Sverige. Det var ikke et særlig stort ski-sted (Hovfjellet i Sverige), så der var ikke lange køer til lifterne, hvilket jeg synes er et kæmpe plus. Der var ikke wifi i hytten vi boede i. En uge uden wifi var faktisk også meget rart, for når vi ikke stod på pisterne, var det også meget rart og slappe af, hygge med familien og være ude i den smukkeste natur. Se billeder fra Wonderland her.

img_6366

  • Været i Frankrig med 10 andre elever fra min skole, hvor vi skulle se, hvordan en fransk skole er. Jeg boede en uge hos en super sød fransk familie. Ret sjovt at se, hvordan en familie er i Frankrig. Der var blandt andet stor søndagsfrokost for familien hver søndag.
  • Haft en masse sjove stunder med mine veninder.
  • Brygget øl med familien. Min bedstefar fik i gave en tur til bryg-selv-øl. Først skulle der smages øl, for at finde ud af hvilke øl, man ville lave, og derefter skulle man igang med at lave øl. Selvom vores øl kogte over, blev den god – så i løbet af året har vi haft mange af “Bedstefars grillbryg”, som blev navnet til vores øl.
  • I sommerferien var jeg en tur til London med to af mine veninder, som jeg gik i folkeskole med. Det var sådan en god tur, hvor vi virkelig fik hygget og grint. Vi klarede turen, trods vi først ikke kunne få vores værelset på hotellet, smadrede en lampe og låste os ude. Læs om min tur i London lige her.

I morgen kommer året der gik 2017 del 2, hvor du kan høre lidt om vores sommerferie i Mexico, hyggelige sommerdage, regnefulde ture og en hyggelig decembermåned.

img_7739

Kom i julestemning!!!

25829551_1170537993078143_1150174066_oEr du ikke kommet helt i julestemning endnu? Eller mangler du ideer til, hvad du kan lave i juleferien? Så kommer jeg med lidt ideer her.

Se julefilm. Min yndlingsjulefilm – og egentlig også den eneste julefilm jeg ser, nemlig Polar Ekspressen. Man kan se den på Netflix. Polar Ekspressen går nok under kategorien “børnefilm”, men jeg synes bestemt, man kan se den lige meget, hvor gammel man er. Filmen handler om en lille dreng, som tager på en rejse til Nordpolen, og filmen er bygget op på sådan en sød måde.

Bage julesmåkager. Når julesmåkagerne er bagt, er der kommet lidt mere julestemning, synes jeg. Vi bager lakrids tranebær smaåkager. Hvis du kan lide lakrids og tørret tranebær, så prøv at lav disse småkager. De smager så godt. Vi bager for det meste også pebernødder og kagefigurer, så det må vi hellere få gjort en af dagene før jul, så de kan spises juleaften.

Høre julesange. Det kan man gøre på vej hjem, når man laver mad, eller når man lige føler for det. Min yndlings julesang er Last Christmas – en all time vinder, som aldrig bliver irriterende at høre på. Eller det synes jeg i hvert fald ikke, at den gør. Derudover er der “Driving Home For Christmas” med Chris Rea, “I En Stjerneregn Af Sne” med Mads Langer og “Pagten uden Hinanden” med Julie Maria.

Og så selvfølgelig lave konfekt. Vores konfekt er ofte ret standart og ikke noget vildt, men nogle små hapser blandet af nougat og marcipan. Vi spiser dem, mens vi pakker gaver op. Selvom der ikke rigtig er nogle, der er sulten efter lækker julemad og risalamande, men ja der bliver spist lidt af det, og det er så hyggeligt at sidde og lave konfekt samme. Se opskriften på julekonfekt uden sukker her.

At pakke gaver ind, mens man hører julemusik. Selvom mange af gaverne bliver pakket ind i butikkerne, er der nok et par stykker, du selv kan pakke ind. Hvis man er i sit kreative hjørne, kan julegaveindpakningen blive super pæn.

Salat med stegte grøntsager og linser

img_e9455Vi fik denne lækre salat, da min storebror holdt fødselsdag for familien for et par ugers siden. Man kan selvfølgelig variere grøntsagerne efter, hvad man lige har. Jeg kan forstille mig, at stegte gulerødder også vil være super lækkert. Hvis man ikke har et græskar, kan man også bruge butternut squash, da de begge har en sødlig smag.img_9459

Du skal bruge:

  • 1 hokkaido græskar (eller 1 butternut squash)
  • 4 tsk olie
  • 2 tsk salt
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 rød peberfrugt
  • 1 squash
  • 250 g brune linser
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk timian
  • 1 liter grøntsagsbullion
  • 200 g rocula salat

Skær græskaret over og fjern kernerne. Skræl græskaret og skær det i mindre stykker (1-2 cm). Kom det i et ovnfast fad. Kom olie og salt over. Bag dem i ovnen i ca. 35 min ved 180 grader, til de er bløde.

Skær rødløg i små tern, pres hvidløg og skær peberfrugt og squash i mindre stykker. Kom 2 tsk olie i en gryde ved middelvarme. Kom de hakkede rødløg og hvidløg op i gryden og svits det i et par minutter. Tilføj peberfrugt, squash og salt og svits igen til grøntsagerne er blevet bløde.

Kom linser i en gryde og kog dem i grøntsagsbullion, paprika og timian. Lad det koge indtil væsken er absorberet. Linserne skal gerne være bløde, men ikke tørret ud.

Kom rocula op i en skål, tilsæt de bagte græskarstykker, stegte grøntsager og linser. Bland det godt sammen. Lav evt en dressing af olie, eddike, salt og peber og kom over salaten. Man kan også smuldre lidt feta eller gedeost over.

Nødde-brownie

img_9511Lækker, smagfuld nødde-brownie. Der er ikke brugt særlig meget mel til denne brownie, men derimod mandler, som er hakket og blevet til mandelmel og lidt valnødder. Smagen er derfor lidt anderledes end en “almindelig” brownie. Find opskriften på chokoladekage-brownie her.img_9514

Du skal bruge:

  • 150 g valnødder
  • 1 – 1,5 dl kokosolie
  • 200 g mandler
  • 100 g hvedemel
  • 3 spsk agavesirup
  • 40 g kakaopulver
  • 1 tsk salt
  • 2 dl mælk
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver

Kom mandler i en foodprocessor og kør det til mandelmel. Hak valnødder i små stykker og læg 50 g til side. Kom kokosolie i en skål og tilsæt alle ingredienserne. Bland det hele grundigt sammen. Kom bagepapir i et form (ca. 40cm x 25cm). Fordel dejen i formen, så kagen er ca 2,5 cm høj.

Bag kagen ved 160 grader i 15-20 minutter. Hold øje med den, da ovne er forskellige. Når kagen er færdig trykkes, de 50 g valnødder, som er lagt til side, ned i toppen af kagen. Lad kagen køle af til stuetemperatur. Kom den derefter i køleskabet i 30 minutter. Skær kagen i stykker og kom den i en dåse, eller spis dem nu.