Forresten…

  • Har jeg siddet i den samme position i en time, så nu har jeg ret ondt i bagdelen.
  • Blæser det en del, så jeg tror bare jeg bliver indendørs i dag.
  • Burde jeg begynde på min aflevering – den er dog først til om lidt tid, men jeg har tid til at skrive på den i weekenden og ikke i hverdagen.
  • Overvejer jeg, om jeg skal vaske mit sengetøj. Lagnet er bare utroligt svært at få på sengen igen, fordi det aldrig kan nå rundt og ned om alle fire hjørner, før man virkelig anstrenger sig og jeg bliver irriteret.
  • Er jeg begyndt at se Netflix igen. Og det ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om. Det er sjovt at se, men bagefter tænker jeg, har jeg lige siddet i 2 timer og set Netflix?
  • Skal jeg i operaen med min familie i aften, hvilket jeg sidst var for mange års siden, så det bliver spændene at se, om det er “sjovt”.
  • Har jeg den seneste måned haft utrolig meget lyst til at spise en stor lækker crossaint fra bageren – men nu må man jo lige være lidt sund og holde igen.
  • Tænker jeg, at jeg nu vil tage noget tøj på og gå ned og spise frokost.

Rigtig god søndag til jer

Spinatboller

img_9763Min madpakke har de seneste par dage bestået af spinatboller, for hvor smager de godt. Jeg blev meget overrasket over, hvor godt de faktisk smager, da boller med spinat i måske ikke lyder så lækkert. Men det er de, helt bestemt. Luftige, smagfulde og bløde. Bollerne smager ikke særlig meget af spinat, så hvis man ikke er så vild med spinat, kan man også sagtens bage bollerne.

img_e9762

Du skal bruge:

  • 4 dl lunkent vand
  • 30 g gær
  • 120 g spinat (enten friskt eller frossent, hvis det er frossent skal det optøs og væden skal presses ud)
  • Ca. 300 g hvedemel
  • 150 g grahamsmel
  • 1 dl skyr
  • 50 g solsikkekerner
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dl havregryn
  • Lidt mælk eller et sammenpisket æg til at pensle med
Opløs gæren i det lunkne vand. Hak eller bræk spinat i mindre stykker, og kom det op i blandingen. Tilsæt mel, skyr, solsikkekerner, salt og havregryn. Rør dejen sammen enten i hånden med en ske eller på en røremaskine. Tilsæt lidt mere mel, så dejen ikke klister.
Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time. Form bollerne med to skeer og pensl dem med et sammenpisket æg eller mælk. Bag bollerne ved 200 grader varmluft i ca. 15-20 minutter. Lad derefter bollerne køle af på en rist.

Falafler bagt i ovnen

img_9754To af mine veninder og jeg har lavet en challenge om at være vegetar i en uge. Der er nu gået 2,5 dag, og jeg må da nok lige sige, det er svært. Faktisk overraskende svært. Til aftensmaden må jeg sortere kød fra, til min frokost må jeg lave sandwich uden parmaskinke. Derfor lavede jeg i går disse lækre falafler, som jeg kunne putte i min sandwich i stedet for parmaskinke. Jeg har tidligere lavet disse falafler, som kan steges på panden. I går prøvede jeg dog at lave nogle, der kunne bages i ovnen, da man så slipper for at stå at stege dem – hvilket godt kan tage sin tid. Falaflerne er super lækre og smagfulde. De er bedst, når de lige er kommet ud af ovnen, men kan også sagtens spises en dag eller to efter, de skal blot opbevares i en boks, når de er kølet af.

img_9756

Du skal bruge:

  • 250 g tørre kikærter
  • 1 bundt persille
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • Lidt olivenolie til at pensle dem

Sæt kikærter i blød i vand natten over eller brug en dåse kikærter.

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem (kikærterne skal ikke koges). Hak persille og løg og pres hvidløget. Kom det op i en foodprocessor og tilsæt resten af ingredienserne. Lad det køre i foodprocessoren til det er en samlet masse. Hvis massen er for våd, kan du tilsætte lidt flere kikærter (eller lidt havregryn, hvedemel eller rasp). Hvis massen er for tør, kan du tilsætte lidt vand. Tænd ovnen på 200 grader. Form kikærterne som du ønsker dem fx til kugler eller flade. Pensl dem med olie og bag dem ved 200 g i ca 20. minutter. Kom falaflerne ud på en rist, så de kan køle af, eller spis dem mens de stadig er varme.

Dadel bites – sund version

img_9680Efter julefrokost med familien den 2. juledag, sover vi altid hos min farmor. Selvom vi kun bor 30 minutter væk. Men det er så hyggeligt at sove der og have en rigtig afslappende dag sammen efter julefrokosten. Og det er nu blevet til en god tradition. Vi var en tur forbi Social Food for at købe en lille dessert til efter aftensmaden. Vi købte to lækre flødeboller, en kokosbar, en dadelbar og en muslibar. Vi var dog ret mætte så dadelbaren og muslibaren gemte vi til dagen efter, hvor mine forældre, min ene bror og jeg var en tur i Sverige. Og de smagte simpelthen så godt, at jeg var nødt til at lave min egen version af dem.

img_9686Du skal bruge:

Til 12 dadel bites

  • 30 g mandler eller mandelmel
  • 12 dadler
  • 1-2 spsk chiafrø
  • 1-2 spsk finvalset havregryn
  • 1,5 spsk kakaopulver
  • 50 g chokolade

Kom mandler i en foodprocessor og kør det til mandelmel. Fjern stenene fra dadlerne og kom det også op i foodprocessoren. Kom resten af ingredienserne i og bland det, så det bliver en samlet masse. Tilsæt evt. lidt mælk. Smag det til om der mangler noget. Form 12 dadel bites i den størrelse du ønsker. Smelt chokoladen og kom det over dem. Lad dem køle af i køleskabet i mindst to timer.

Blogindlæg i denne måned #3

Et nyt år og en ny måned er skudt igang. Derfor tager vi et kig tilbage på december og ser hvilke indlæg, der blev udgivet i julemåneden. Så kan du enten læse eller genlæse indlæggene.

img_9377Jeg delte opskriften på julekonfekt uden sukker. Disse lækre konfektkugler kan dog godt laves, selvom det ikke er jul, vil jeg i hvert fald mene.

I december skrev jeg også indlægget en lille ting der hjælper en anden. Det omhandler, en god oplevelse jeg havde, og hvor lidt der faktisk skal til, for at man hjælper et andet menneske meget.

naanbroed0-1Jeg lavede et indlæg med link til forskellige opskrifter på bloggen, på brød som tilbehør. Indlægget kan læses her. Derudover delte jeg opskriften på foccacia-brød med oliven.

img_9511Opskriften på denne lækre nødde-brownie ramte også bloggen, samt opskriften på en salat med stegte grøntsager og linser.

Og så skrev jeg også om år 2017. Du kan læse del 1 her og del 2 her.