Rødebedepesto

Aldrig havde jeg troet, at rødbedepesto var noget der smagte særligt godt. Men det kan jeg hermed fortælle, at jeg har fundet ud, af det gør. Jeg har haft det med i min madpakke på ristet rugbrød den seneste uge, og det har været super lækkert – og det har ikke været tørt.

Første gang jeg fik rødbedepesto var hos min mormor og bedstefar, da de ofte laver forskellige former for pesto. Jeg var ret vil med rødbedepestoen, og prøvede at lave det derhjemme. Og den smager mindst lige så godt.

Du skal bruge:

Til to store glas

  • 7 rødbeder (ca. 750 gram)
  • 80 g solsikkekerner
  • Citronsaft fra en halv citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • Lidt salt

Skræl rødbederne, skær dem i mindre stykker og kog dem i ca 35-40 minutter til de er bløde. Hæld vandet fra rødbederne og lad dem køle lidt af.

Rist solsikkekernern på en pande, mens rødbederne køler lidt af.

Kom rødbederne og alle de andre ingredienser op i en foodprocessor eller blender og blend det godt sammen. Smag til med salt og citronsaft til sidst.

Chiagrød med bær

Jeg er ret vild med chiagrød med forskellige former for topping. Tidligere har jeg delt opskriften på chiagrød med mango, som var super lækkert, da det giver lidt friskhed til chiagrøden. Nu har jeg prøvet at lave det med en bær topping, og det er også super lækkert.

Det er dejlig let at lave, da man blot skal sætte chiafrøene i blød aften før, og så er grøden klar, når man står op dagen efter.

Du skal bruge:

Til to portioner

  • 4 spsk chiafrø
  • 2 dl mælk
  • 2 håndfulde frosne bær
  • 1-2 dl mælk
  • 1/5 tsk vaniljepulver
  • Citronsaft

Rør chiafrø og mælk sammen og kom det i køleskabet natten over. Hvis du synes chiagrøden er for “våd” når du ser til den dagen efter, kan du evt blande lidt skyr i.

Kom bær i en blender med mælk, vanlijepulver og citrosaft og blend det sammen. Smag til om du synes, der skal mere vaniljepulver eller citronsaft i.

Kom chiagrøden op i en skål eller et glas og top det med bære-puré.

Æblesnurrer

For lidt tid siden bagte jeg disse æblesnurrer. De er super lækre og er gode til blandt andet en lille eftermiddags-snack. De går vel under kategorien boller, men smager nærmest som en lille kage, da æblefyldet giver en sødere smag til bollen. Jeg synes på sin vis, at de smager som fastelavnsboller, og så er de endda ikke usunde, så det er jo dejligt.

Man kan variere fyldet i snurrene, alt efter hvad man lige har. Udover æble kan man bl.a. lave dem med pærefyld. Som jeg tidligere har nævnt herinde, har vi haft utrolig mange figener på træet i år, så jeg kom et par figener med i æblecremen, men det har jeg undladt i opskriften, da det ikke længere er sæson for figener.

Jeg har tidligere delt opskriften på pestosnurrer og kanelsnurrer.

Du skal bruge:

  • 30 g gær
  • 1,5 dl mælk
  • 30 g smør
  • 1 æg
  • Lidt salt
  • 100 g grahamsmel
  • 350-400 g hvedemel
  • 4 æbler
  • 2 spsk vand

Rør gæren ud i mælken. Smelt smørret og kom det op i skålen med mælk og gær. Tilsæt ægget og saltet og rør det hele sammen. Tilsæt grahamsmel og hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen sammen. Evt. på en røremaskine. Når dejen er smidig, er den færdig (dvs. ikke våd, men en dej man kan arbejde med). Tilsæt lidt mere vand, hvis dejen ikke vil samle sig, og tilsæt mere hvedemel, hvis dejen er for våd. Lad dejen hæve i ca 1,5 time.

Skær æblerne i mindre stykker og kom dem op i en lille gryde med vandet. Hvis du vil, kan du evt. tilføje lidt kanel. Lad æblerne simre i vandet til æblerne er bløde. Lad det derefter køle lidt af, og blend det med en stavblender.

Rul dejen ud i en firkant med en tykkelse på ca. 1 cm. Kom æblefyldet ud over hele firkanten. Put gerne rigeligt med fyld på, så bliver de mest smagfulde. Fold den ene halvdel af dejen ind over den anden. Skær nu nogle stykke med en længde på ca 8-10 cm og snur hver snurre. Søg evt. på en video på youtube om, hvordan man skal snurre dem. Æblesnurrene kan godt være lidt snaskede, når de snurres, men efter en tur i ovnen er de fine

Kom æblesnurrene på en bageplade og lade dem hæve i 20 min., mens ovnen bliver varm. Bag snurrene ved 180 grader i 15-20 minutter.

Nyd æblesnurrene, mens de stadig er lune, da de er aller bedst her. Man kan dog også sagtens komme dem i en frysepose og have dem i skabet eller fryse nogle af dem ned.

Hampefrø-havregrød med figen

Vores figentræ i haven er eksploderet i år og givet utrolig mange smagfulde figner. Førhen har vi måske fået 3 figner hver sommer på træet, men i år har vi fået i hvert fald 25-30 stykker, så vi har spist mange figner på det seneste. Grunden til der er så mange figner i år er nok den varme sommer. Da vi kom hjem fra efterårsferie i Sverige i fredags og så figentræet var alle de grønne figner, som vi havde regnet med ikke kunne nå at blive modne, blevet farvet og spiseklar. Super lækkert. Derfor lavede jeg denne hampefrø-havregrød og toppede den med nogle friske figner. Jeg synes, det passede rigtig godt sammen, da figen kommer med en sødere smag til grøden. Grøden tager maks 10 minutter at lave, så den er også god at lave til morgenmad i hverdagen.

Du skal bruge:

Opskriften er til 2 portioner

  • 2 dl vand
  • 2 dl mælk
  • 2 dl havregryn
  • 2 spsk hampefrø
  • 1/2 revet æble
  • 2 figner eller andet frisk frugt til at toppe grøden med

Kom vand, mælk, havregryn og hampefrø i en grøde og kog det op. Riv æblet i og rør lidt i grøden og lade den koge til den får den konsistens du ønsker. Tag grøden af varmen og kom den op i en skål og top med figen.

Inspiration til aftensmad

Hvad kan man lave til aftensmad i hverdagen, når man gerne vil lave noget lækkert, men noget der ikke tager alt for lang tid? Her linker jeg til opskrifter, der tidligere er udgivet på bloggen, som jeg synes er gode at lave i hverdagen.

Lækker, smagfuld og cremet gurkemejesuppe. Let at lave og smager super godt.

Kikærter med krydret kokossovs og spinat. Mættende, smagfuld ret uden kød.

Wok er let og lave, smager super godt og en let måde at få grøntsager på. Opskriften på en wok, som man kan lave på 30 minutter, finder du lige her.

Klassisk, men bestemt også en lækker ret – kylling i karry.

Hvis man skal få stablet aftensmaden på benene hurtigt, kan man lave nudler med grønt.

Nem version af paella. En spansk klassiker i en nemmere version.

Noget jeg har lavet et par gange, er kyllingbryst med fyld. Det smager dejligt og tager ikke speciel lang tid at lave.

Chili con carne. Denne opskrift på chili con carne minder mig sådan om vores tur i Mexico, da smagen afspejler “sovsen” Mole, som er meget udbredt i Mexico.