Pink grapefrugtsalat

Salaten her er en meget frisk salat, der passer perfekt til aftener i solen. Grapefrugten giver den lidt bitre smag, imens dressingen giver en sødere smag, hvilket passer perfekt sammen.

11281711_661883783943569_1762907138_nDu skal bruge:

  • Salat
  • Feta
  • Pink grapefrugt
  • 1,5 dl saft fra pink grapefrugt
  • Solsikkekerner
  • Ca 1 spsk. honning
  • Ca 1,5 spsk. olivenolie
  • 1/2 lime
  • Salt & peber

Rist solsikkekernerne på panden til de bliver let brune. Skræl grapefrugten og skær den i tynde skiver (ca. 1 cm). Skær fetaen i små tern. Bland salaten, solsikkekernerne, fetaen og grapefrugten sammen.

Dressingen: Bland saften fra en pink grapefrugt, honning, olivenolie, lime, salt og peber sammen. Smag den til for at se om du synes der mangler noget. Bland dressingen i salaten. Dressingen gør salaten meget mere frisk.

Rabarbermuffins

Nu er vi kommet hjem fra en god tur i Berlin. Hvis du ikke har læst om, hvad vi lavede i Berlin, så tjek de forrige blogindlæg.

Vi er vilde med rabarber herhjemme, de smager godt og kan bruges til mange ting. (Der kommer snart flere opskrifter med rabarber, hold øje med bloggen).

Da vi skulle lave rabarbermuffins, havde vi ingen æg, så denne opskrift er uden æg. Vi lavede dem i eftermiddags. De er et stort hit, og der er allerede blevet spist en del.

IMG_2737

Opskriften her er til ca. 18 muffins

Du skal bruge:

  • 4 dl mel
  • 2 spsk bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 3 ½ dl sukker
  • 2 ½ dl mælk
  • 70 g smør
  • 3 dl rabarber i tern

Skyl rabarberne, skær toppen og bunden af og skær dem i små tern. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Varm sukker, mælk og smør i en gryde. Bland rabarberne i tørstoffet og hæld den lune mælkeblanding i og rør det sammen. Hæld dejen i forme og bag dem ved 190 grader i ca. 20 minutter til de er gyldne.

Chiagrød

Herhjemme er vi blevet meget vilde med chiagrød. Det er en super lækker kold grød, der er rigtig god til morgenmad og eftermiddagsmad og er ekstra lækker med lidt hakkede nødder eller friske bær på toppen. Chia frø er fyldt med sunde ting som proteiner, kostfibre og mineraler. Chia frø absorberer op til 12 gange sin egen vægt i væske, og grøden holder derfor en mæt længere.

IMG_2738

De fleste laver chiagrøden med mandelmælk, men da vi ikke har mandelmælk i huset så tit, har vi valgt at lave den med en blanding af mælk og kokosmælk.

Denne opskrift er til en portion.

Du skal bruge:

  • 3 hakket dadler
  • 1 dl havregryn
  • 1,5 dl kokosmælk
  • 1,5 dl minimælk
  • 2 spsk chiafrø
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt kanel
  • Evt. nødder til toppen

Bland alle ingredienserne og lad grøden stå i køleskabet natten over. Nyd grøden dagen efter med fx. friske bær eller hakkede nødder på toppen.

11225678_651624048302876_1615494983_n

Snack kugler

IMG_2729

Disse snack kugler er super lækre. De smager en del af peanutbutter, så hvis man ikke er til peanutbutter, er disse kugler nok ikke lige noget. Herhjemme er de ihvertfald blevet spist i en fart. De er hurtige og nemme at lave på en foodprocesser. Vi spiste nogle af vores snack kugler, imens vi drak en lemonade i solen i søndags. Opskriften er til 15 store kugler.

Du skal bruge:

  • 1/2 glas peanutbutter
  • 20 dadler
  • 1,5 dl havregryn
  • Solsikkekerner
  • Græskarkerner
  • Hasselnødder eller mandler

Start med at tage stenene ud fra dine dadler. Mix dadlerne og peanutbutter sammen i foodprocesseren. Hak nødderne i små stykker og bland nødder og havregryn i blandingen. Lad dejen køre til den sidder sammen. Form nu nogle kugler i den størrelse du vil have dem i og sæt dem i køleskabet i en time.

I maj vil vi…

IMG_2623

Vi vil starte et nyt koncept her på bloggen, hvor vi hver gang en ny måned starter skriver nogle ting, vi vil i måneden. Denne måned bliver selvfølgelig for maj.

– Vi vil nyde alle de helligedage der er i maj. Vi skal bl.a. til Berlin i Kristi Himmelfarsferien – det glæder vi os meget til.

– Vi skal til en del familiefødselsdage. Det bliver hyggeligt.

– Beslutte os for hvor vi vil tage på sommerferie. Vi bruger altid en del tid på at finde ud af det. Vi vil gerne prøve at tage til  et land, der ligger uden for Europa. Lige pt. overvejer vi Indien eller Brasilien.

– Blive færdige med at rydde op på loftet. Der har vi så mange ting, som vi ikke behøver at have længere.

– Prøve at få solgt vores bil og få en ny. Vores bil er efterhånden ved at være gammel og mekaniker regningerne bliver for høje.

– Nyde det gode vejr – som vi håber fortsætter. 🙂

– Plante grøntsager i vores lille køkkenhave.

– Eksamener og sidste skoledag for Jonathan. Tænk han allerede skal gå ud af folkeskolen.