Pink grapefrugtsalat
Salaten her er en meget frisk salat, der passer perfekt til aftener i solen. Grapefrugten giver den lidt bitre smag, imens dressingen giver en sødere smag, hvilket passer perfekt sammen.
Du skal bruge:
- Salat
- Feta
- Pink grapefrugt
- 1,5 dl saft fra pink grapefrugt
- Solsikkekerner
- Ca 1 spsk. honning
- Ca 1,5 spsk. olivenolie
- 1/2 lime
- Salt & peber
Rist solsikkekernerne på panden til de bliver let brune. Skræl grapefrugten og skær den i tynde skiver (ca. 1 cm). Skær fetaen i små tern. Bland salaten, solsikkekernerne, fetaen og grapefrugten sammen.
Dressingen: Bland saften fra en pink grapefrugt, honning, olivenolie, lime, salt og peber sammen. Smag den til for at se om du synes der mangler noget. Bland dressingen i salaten. Dressingen gør salaten meget mere frisk.
Ingen kommentarer endnu