Smoothie-bowl
Efterhånden er smoothie-bowls blevet ret populære. Som ordet siger er en smoothie-bowl “bare” smoothie i en skål med noget lækkert topping. Jeg synes dog, at det at man spiser det fra en skål med en ske gør en stor forskel, i forhold til når jeg drikker smoothie fra et glas. Smoothie-bowls kan laves med alle former for smoothie og topping, dette er blot et forslag, som du kan variere til din smag.
Som jeg skrev her, er jeg ret vild med noget friskt og varmt til morgenmad. Smoothie-bowl er dog ikke varmt (tværtimod), men dejligt friskt og en god start på dagen.
Du skal bruge:
- 1 banan (gerne frossen)
- 200 g blandet frosne bær
- 2 dl mælk
- 4 spsk havregryn
- En tsk honning (kan undlades)
- Lidt citronsaft
Blend alle ingredienserne godt sammen i en blender til konsistensen er lækker og cremet. Hæld smoothien i en skål og pynt med hvad du synes. Jeg pyntede med chiafrø, gojibær, banan i skiver og friske blåbær.
Ingen kommentarer endnu