Dadel bites - sund version

Falafler bagt i ovnen

img_9754To af mine veninder og jeg har lavet en challenge om at være vegetar i en uge. Der er nu gået 2,5 dag, og jeg må da nok lige sige, det er svært. Faktisk overraskende svært. Til aftensmaden må jeg sortere kød fra, til min frokost må jeg lave sandwich uden parmaskinke. Derfor lavede jeg i går disse lækre falafler, som jeg kunne putte i min sandwich i stedet for parmaskinke. Jeg har tidligere lavet disse falafler, som kan steges på panden. I går prøvede jeg dog at lave nogle, der kunne bages i ovnen, da man så slipper for at stå at stege dem – hvilket godt kan tage sin tid. Falaflerne er super lækre og smagfulde. De er bedst, når de lige er kommet ud af ovnen, men kan også sagtens spises en dag eller to efter, de skal blot opbevares i en boks, når de er kølet af.

img_9756

Du skal bruge:

  • 250 g tørre kikærter
  • 1 bundt persille
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • Lidt olivenolie til at pensle dem

Sæt kikærter i blød i vand natten over eller brug en dåse kikærter.

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem (kikærterne skal ikke koges). Hak persille og løg og pres hvidløget. Kom det op i en foodprocessor og tilsæt resten af ingredienserne. Lad det køre i foodprocessoren til det er en samlet masse. Hvis massen er for våd, kan du tilsætte lidt flere kikærter (eller lidt havregryn, hvedemel eller rasp). Hvis massen er for tør, kan du tilsætte lidt vand. Tænd ovnen på 200 grader. Form kikærterne som du ønsker dem fx til kugler eller flade. Pensl dem med olie og bag dem ved 200 g i ca 20. minutter. Kom falaflerne ud på en rist, så de kan køle af, eller spis dem mens de stadig er varme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadel bites - sund version