Mango drik

DSC_0164Torsdag aften kom vi hjem fra en helt fantastisk ferie i Kina og Vietnam. Det har været en utrolig spændende tur, vi har oplevet meget nyt og spist masser af nyt lækkert mad fra det asiatiske køkken.

Vi fik en lækker mango med i vores frugtkasse fra Aarstiderne. Derfor har vi lavet en super lækker, frisk og nem mango smoothie, som vi varmt kan anbefale jer at lave. DSC_0160 Du skal bruge:

  • En lille sjat mælk
  • En lille sjat vand
  • 8 isterninger
  • 1 mango
  • 1 nektarin
  • Ca 20 mynteblade

Skræl mangoen og skær den i mindre stykker. Skær nektarinen i små stykker. Blend mælk, vand, mango og nektarin sammen. Tilføj myntebladene og isterningerne til blandingen og blend det sammen.

At smage på nye frugter…

Her er så mange boder på gaderne, hvor der bliver solgt masser af lækre frugter til billige priser. Vi har smagt en del nye frugter på vores tur i Kina og Vietnam.

DSC_0495

En af vores favorit frugter er mango sten. Vi ved ikke, hvorfor den hedder mango sten, for vi synes ikke frugten har noget af gøre med mango? Derimod synes vi, at frugten smager af en lækker sorbet is. Tænk engang at en frugt kan smage af en enormt lækker is.

DSC_0496

Dragefrugt har vi også spist mange af på ferien. Vi har skåret den over på mindten og spist den med en ske. Hvad smager en dragefrugt af? Måske en mellemting af pære og kiwi? Udover at den smager godt, er den også en flot frugt. Den ligner ikke mange andre frugter, da den skiller sig meget ud med den farvestrålende pink farve. Det siges dragefrugten er utrolig sund. Den er fyldt med C-vitaminer, B-vitaminer, antioxidanter og kostfibre.

DSC_0413

Rambutan har også været en ny frugt, vi har spist meget på ferien. Rambutan minder en hel del om lychee. Den smager som en lychee og ligner også en lychee.

DSC_0962

Tai Chi, der blev til aftensmad med en kinesisk familie

Ude på landet i Yangshou – et af de steder vi boede i Kina – er der en Tai Chi og Kung Fu-skole. Vi tog træningstøjet på, og begav os ud i de godt 30 graders varme for at få undervisning i Tai Chi. Vi havde forestillet os, at det var noget, der mindede om yoga. Men vi tog fejl.
DSC_0527
Vi startede med opvarmning, og derefter begyndte vores time med Tai Chi. Først fik vi at vide, hvordan man skulle sparke og slå en, hvis man blev overfaldet. Det skulle vi jo lige prøve i praksis, så vi 5 stod på række og prøvede så godt vi kunne at gøre det samme som træneren. For at vi bedre kunne lære det, fik vi også lov til at overfalde træneren – uden stor succes… Derefter lavede vi nogle øvelser, der var lidt mere stille og rolige, og mere meditationsagtige. Efter at have prøvet Tai Chi har vi fundet ud af, at det er kampsport – bare i et langsomt tempo. Det var faktisk en rigtig sjov time.
DSC_0528Da vores time var færdig, stod vi og snakkede lidt med læreren og hans kone. De havde en skole, hvor man kunne gå, hvis man gerne vil lave meget Tai Chi eller Kong Fu. Mange af eleverne var ude i byen, så der var masser af aftensmad tilovers. Derfor spurgte de, om vi ville spise med. Det ville vi selvfølgelig rigtig gerne. Vi kom op i deres spisestue, hvor der var anrettet masser af lækre kinesiske madretter. Der sad vi så og spiste med de to kinesere. Det var rigtig hyggeligt at prøve at være med til.

Dejlige dage på øen Cat Ba

Vi har haft nogle dejlige dage på øen Cat Ba i Vietnam. Cat Ba er den største ø i Halong Bugten. På øen er der hovedbyen og et par små landsbyer. Vi boede på et hotel i hovedbyen. Resten af øen er strande, fiskehavne, bjerge og andet natur.

Planen var at Cat Ba var det sted på ferien, hvor vi “bare” skulle være på stranden og slappe fuldstændig af. Det gjorde vi selvfølgelig og derudover lavede vi en masse andre spændene ting.

DSC_0858

Hjemmefra havde vi snakket om, at det ville være sjovt at prøve en tur på scooter, men da vi kom herned, og var i storebyerne, var vi helt sikre på, at vi ikke skulle ud på en scooter.

Alt kan jo ændre sig, og vi besluttede at leje scooters på den “stille” ø Cat Ba. Vi legede to scooters, hvor vi sad henholdsvis 3 og 2 på. Hold nu op, hvor var det en god og sjov oplevelse. Vi nød det virkeligt. At køre op og ned af bjergene, igennem de små hyggelige landsbyer og opleve øen på scooter var skønt.

IMG_3376 Vi var også på en 9 timers bådtur sammen med 21 andre mennesker. Vi sejlede i et stort skib ud i Halong Bugten, vi badede på de lækreste strande, hvor der ikke var andre end vi 21 mennesker. Vi kom også på en kajaktur, hvor vi blandt andet roede gennem grotter under bjergene. Vi skulle have snorklet, men vandet var desværre ikke klart nok.

Billede herunder viser en flydende landsby, som vi så på bådturen. Turguiden sagde der boede omkring 1000 voksne og 300 børn på den flydende landsby vi kom forbi. DSC_0857 DSC_0883              DSC_0875    DSC_0884

Resten af tiden stornød vi på de lækre Vietnametiske strande. At ligge i en liggestol i solen, høre bølgerne og kigge ud over den smukke strand var herligt.

I kan se mange flere strandbilleder på vores Instagram (familienfbay.dk). DSC_0893

Vores dage i Hanoi

Hvor er Hanoi en dejlig by, og hvor var vi dog glade for, at vi fik lov at opleve byen. Vi havde 4 dage i Hanoi. Det var 4 rigtig gode dage. Hanoi, som er hovedstaden i Vietnam, er en by med masser af scooters, hyggelige kaffebarer og mange små gadekøkkener, som lavede nogle fantastiske retter.

DSC_0664    DSC_0682

I Lonely Planet fandt vi en gårute gennem den gamle by. På ruten kom vi blandt andet gennem en masse forskellige gader med hvert deres særpræg. Alt fra en gade med krydderier til en gade med byggematerialer.

DSC_0706

Om aftenen var vi inde i et lille teater, hvor vi var ca. 20 som publikum. At se en vietnamesisk teatergruppe, der optrådte med skuespil, musik og dans – det var godt nok interessant. Mange af instrumenterne havde vi aldrig hørt eller set før. Det var noget super festligt musik. Kostumerne var simpelthen så flotte, med masser af glimmer og sten.

DSC_0740

Midt i Hanoi var der en smuk sø. Ude i søen var der en ø med et tempel. Derude var der ikke så mange mennesker, og det var derfor et godt sted til lige at få et pusterum fra alt larmen i byen.

DSC_0779    DSC_0810

Der var en smuk botanisk have i Hanoi. Masser af palmer, søer og en fitness legeplads er rundt omkring i den botaniske have. Udover det var der et bur med de sødeste aber – endda en lille abeunge.

Husk at I kan få daglige opdateringer om vores hverdag på vores Instagram (familienfbay.dk).