Året der gik…

DSC_0884

Vi ønsker jer alle et rigtig godt nytår! Tænk, nu er år 2015 gået, og vi skal til at starte på et nyt år. I dag er årets sidste dag, så vi har taget et tilbageblik på år 2015. Et år, hvor der er sket noget helt nyt for vores familie! Det er nemlig dette år, vi har startet vores blog. Vi startede bloggen i slutningen af april, og det er en beslutning, vi har været rigtig glade for.

Tusind tak fordi I har lyst til at følge med på vores blog. Det er vi meget taknemlige for. Grunden til bloggen fungerer er fordi, at I vil følge med. TAK!

DSC_0997Vores favorit opskrifter:

  • Årets mest læste opskrift er på disse lækre rabarbermuffins. Det kan vi sørme godt forstå, for de smager også enormt godt. Nu glæder vi os til, at det bliver forår og sommer, og de lækre rabarbere kommer frem igen.
  • I år var første gang vi lavede rabarbersaft, men det var bestemt ikke sidste gang. For hold nu op, hvor blev vi positivt overrasket over, hvor godt saften smagte.
  • I år har vi haft en periode, hvor vi eksprimerede en hel del med at lave sundere kager. Af sunde kager blev vores favorit denne kage med dadler.
  • Sidst men ikke mindst er denne lækre bønnesalat også på listen. Det er en salat, som vi har lavet mange gange i år.

DSC_0883Ferier vi har været på:

  • I sommerferien var vi 4 uger i Kina og Vietnam (to uger i hvert land). Det var en helt vild skøn oplevelse. Det var meget spændende, at vi sammen som familie kunne opleve to lande, der er så anderledes end Danmark. Bliver helt glad af at tænke på den tur, for det var en stor oplevelse for os alle 5. Hver dag opdagede og oplevede vi nye ting. Vi tænker tit tilbage på denne dejlige tur.
  • Et par dejlige dage i Berlin kan i læse om her og her. Vi havde været i Berlin en gang før, for omkring 7 års siden, så det var sjovt at komme tilbage til byen.
  • Therese fik i konfirmationsgave en tur til Rom med mor og far. Den blev brugt i september måned. I Danmark var det begyndt at blive køligt, så september var en god måned at tage til Rom.
  • Jonathan og Therese var i november nede at besøge mormor og bedstefar i Alicante, da de boede dernede hele november.

DSC_0258Skønne oplevelser:

  • Da vi var i Kina, blev vi blev vi mindet om hvor heldige vi er. Det var en rigtig god og lærerig oplevelse for os.
  • En skøn uge der stod på efterårsferie. Der var vi blandt andet en tur på Copenhagen Street Food og en tur til Jylland.
  • I september var vi på den traditionelle campingtur på Feddet med farmor. Der fik vi hygget, grint og plukket lækre blåbær.

Igen rigtig godt nytår til jer alle – vi ses i år 2016! Vi er meget taknemlige for, at I følger med på vores blog, tak!

Lakrids tranebær småkager

DSC_1344

Vi blev enormt positivt overrasket over, hvor godt disse småkager smagte. Vi er selv helt vilde med dem, og andre, vi har delt småkagerne med, har også syntes, at de var rigtig gode. Det er bestemt ikke sidste gang, de bliver lavet herhjemme.

Småkager behøver jo ikke kun at være til jul. De kan spises på mange andre tidspunkter, fx til en kop te elle kaffe. Lakridssmagen og de tørrede tranebær passer perfekt sammen, og de er med til at gøre småkagerne så lækre, som de er.

DSC_1347Du skal bruge:

  • 2 æg
  • 500 g hvedemel
  • 60 g lakridspulver
  • 125 g soltørrede tranebær
  • 500 g rørsukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 375 g smør
  • Evt. lidt salt

Sigt hvedemel og bagepulver sammen i en skål. Tilføj smør i små stykker, lakridspulver og tranebær. Ælt det, eller brug en røremaskine (ikke med piskeris men med vingen) til smørret er rørt ud. Tilsæt sukker og æg. Ælt dejen til den lige har samlet sig.

Del dejen i klumper, og tril dem til lange pølser med en diameter som en tyvekronemønt. Rul dejpølserne ind i bagepapir, sølvpapir eller folie, og læg dem i fryseren til de er hårde.

Skær pølserne i ca. 1 cm tykke skiver og fordel dem på bagepladen med lidt mellemrum imellem dem. Bag dem i ca. 8-10 minutter på 180 grader varmluft. Tag dem ud og lad dem afkøle på en bagerist, så de kan blive sprøde.

Hverdagsglimt

DSC_1338

Vi håber, at I alle havde en rigtig god juleaften i går. Vi havde i hvert fald en dejlig juleaften, med mennesker vi holder af, lækker mad, hygge og fine gaver.

IMG_1122

I vores familie mødes vi altid klokken 16 for at se Jule-Disney sammen. Derefter hygger vi os. Omkring klokken 18 begynder vi at spise den lækre julemad. And, brune kartofler, hvide kartofler, rødkål og sovs. Vi afslutter måltidet med mormors gode risalamande.

Efter at have slået mave, danser vi om juletræet, og afslutter med at synge “Nu det jul igen”, mens vi danser gennem huset. Derefter begynder vi at åbne de fine gaver.

IMG_1119

Onsdag den 23. december lavede vi julekonfekt. Det blev spist samtidig med, at der blev pakket gaver op.

IMG_1126

I dag har vi gået en tur nede ved vandet. Det var skønt at gå en tur, efter al den lækre julemad i går. Resten af dagen skal vi slappe af og hygge os.

I december vil vi…

DSC_1344

Nu kom julemåneden december. December er nok en af de hyggeligste måneder på året, måske den hyggeligeste måned på året?

Allerede nu er december fyldt med mange dejlige planer.

I december vil vi…

  • Idag 1. december har Jonathan fødselsdag. Han fylder 17 år, og vi skal selvfølgelig fejre ham idag.
  • 2. søndag i advent holder Jonathan fødselsdag for resten af familien. Det bliver rigtig hyggeligt. Måske vi skal spille Bingo? Det har vi i hvert fald gjort nogle andre år på Jonathans familiefødselsdag.
  • Vi skal på juletur med mormor, hvor vi skal starte med en tur ind i Royal Copenhagen, og se hvordan julebordene er designet i år. Derefter skal vi ind i Tivoli, og se deres juleudsmykning.
  • Vi skal til 3. adventshygge hjemme hos mormor og bedstefar. Hvert år et vi til adventshygge hos dem, hvor der bliver klippet og klistret, hørt julemusik og spist lækker mad.
  • Juleaften skal vi fejre med familien. Vi skal spise en lækker andesteg og mormors rigtig gode ris ala mande.
  • 2. juledag skal vi til julefrokost hos farmor. Det er en dag med meget lækker mad, så vi går mætte derfra.
  • Julekager og konfekt er også noget af det, som vi skal lave i december.
  • Vi skal også lave flere hjemmelavede æbleskiver.