Lille snak om de sociale medier

DSC_1330

For os er telefonen eller ipad’en ofte lige ved hånden – både for de voksne og børnene. Snapchat, Instagram, Facebook… der er jo også meget, der liiiige skal tjekkes. Med børn på 12, 15 og 17 år indrømmer vi, at vi alle 5 nogle gange kommer til at bruge lidt for meget tid på de sociale medier

I 2010 fik vi en ipad af Janniks arbejde, dengang var ipads helt nye, og slet ikke noget, der var blevet som en hverdagsting, som ipad’en efterhånden er blevet. For 6-7 års siden, havde vi ikke en telefon med touch, og der var de sociale medier knap nok opfundet? Okay jo, Facebook kom for ca. 9 års siden, men der var vores familie ikke kommet på det endnu.

Men for filen da, de sociale medier er da også super smarte. Når vi møder nye mennesker, adder vi dem på Facebook, og holder kontakten der igennem. Elsker at gå på Instagram og se billeder, som folk deler. Igennem Instagram får vi meget inspiration, både til boligindretning, madopskrifter og ture vi kan tage på.  Vi deler selv en del billeder fra vores hverdag på bloggens Instagramprofil.

Vi deler selvfølgelig ikke alt på vores Instagram profil, det tror vi ikke, at der er mange der gør. På vores profil fokuserer vi på de gode ting i hverdagen, hvilket mange andre på Instagram også gør. Men synes, det er mega fedt, at følge med på de profiler, der også deler det uperfekte. For ingen lever et liv, hvor alt er perfekt – så skal man ihvertfald være utrolig heldig.

 

Hasselnøddekage

DSC_1334

På kolde dage er det hyggeligt at side indenfor med stearinlysene tændt, familien samlet, noget varmt at drikke og et stykke lækkert kage.

Vi synes, at nøddekage er rigtig lækkert, men får desværre ikke bagt det særlig ofte. Det kan være, vi skal begynde på det, for vi var positivt overrasket over denne lækre hasselnøddekage. Kagen kan sagtens holde sig i et par dage.

DSC_1335Du skal bruge:

  • 380 g hasselnødder
  • 350 g sukker
  • 9 æg
  • Revet citronskal fra én usprøjtet citron
  • 2 tsk. bagepulver
  • En knivspids stødt kanel
  • 100 g mælkechokolade
  • 3 spsk. hvedemel

Bred hasselnødderne på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i ovnen på 180 grader og lade dem riste i ca. 10 minutter. Lad dem køle af. Prøv så godt som muligt at få hinderne på nødderne af. Du kan evt tage og gnide nødderne mellem dine hænder. Blend derefter hasselnødderne fint i evt en foodprocessor.

Bræk chokoladen i stykker og lad det smelte i en gryde. Hold øje med at chokoladen ikke brænder på!

Del æggene i æggeblommer og æggehvider. Pisk æggeblommer og sukker sammen til det bliver hvidt og luftigt. Tilsæt den smeltede mælkechokolade og derefter hasselnøddemelet. Bland bagepulver, mel og kanel sammen og tilsæt det til blandingen. Tilsæt citronskal.

Pisk æggehvider stive og vend dem i dejen over to omgange. Første omgang behøves ikke være så forsigtig, men anden omgang af æggehvider skal være forsigtig.

Smør en springform og hæld dejen deri. Bag kagen ved 180 grader i 45-60 minutter. Hold øje med kagen, da det er forskelligt fra ovn til ovn, hvor længe kagen skal have.

Hjemmelavet gin

DSC_1332

Det er sjovt at lave sin egen gin, og så smager det også rigtig godt. Denne gin er krydret, uden at smage helt overdrevent af krydderier. Vi serverede den både nytårsaften og som velkomstdrink til et par fødselsdagsfester i januar.

Vi bruger mest gin til Gin & Tonic, men man kan selvfølgelig bruge den til mange forskellige drinks. Som I kan se på billedet, kan den hjemmelavede gin se lidt mørk ud i flasken, men den bliver klar, når den blandes i glasset.

DSC_1333Du skal bruge:

  • 10 g enebær
  • Ca. 2,5 cm kanelstang
  • 1 kardemommefrø
  • 4 g korrianderfrø
  • 1 g revet appelsinskal
  • 1 g revet citronskal
  • Ca. 5 cm agurk
  • 70 cl vodka

Enebær og kardemommefrø knuses godt i en morter. Korianderfrø tilsættes, og knuses let. Kanelstangen knækkes. Appelsinskal og citronskal rives. Agurken skæres i 5-6 skiver.

Alle ingredienser puttes i en flaske eller et tætsluttende sylteglas sammen med vodka’en. Beholderen sættes et roligt sted uden direkte sollys. Ginnen trækker nu i en uges tid.

Når ginnen har trukket, skal den filtreres godt og hældes på flaske. Du kan fx filtrere gennem et kaffefilter (i en almindelig tragt og ikke i en kaffetragt, for så kan væsken tage smag).

Du har nu en dejlig gin.

Du kan selv eksperimentere videre og udvikle opskriften med andre ingredienser, fx andre citrusfrugter. Typen af vodka er ikke så vigtig, så længe den ikke har meget smag.

Grønkålssalat

DSC_1339

Grønkål er noget vi bruger en del i vores familie. Vi mikser det ofte sammen med noget andet, gerne noget syrligt. Vi har prøvet at lave en grønkålssmoothie med grønkål, citron og æble. Den smagte sundt, men faktisk også ret godt. Hvis I er til sunde drikke, kan I prøve den, eller variere den efter hvad I er til.

Nå, men i dag handler blogindlægget ikke om grønkålssmoothie men grønkålssalat. Vi har prøvet en del forskellige former for grønkålssalat. Vi er blevet ret vilde med denne grønkålssalat, og vi skal lave den flere gange. Salaten er hurtig og nem at lave, da der skal bruges få ingredienser.

DSC_1340Du skal bruge:

Til salaten:

  • Grønkål
  • Feta
  • Pære

Til dressingen:

  • 1 tsk honning
  • Lidt salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft

Fjern de groveste ribber fra grønkålsbladene og skyl grønkålen grundigt. Hak grønkålsbladene i mindre stykker. Skær også fetaen i mindre stykker. Pære skæres i tynde skiver. Bland grønkål, feta og pære sammen. Bland dressingen sammen og rør den i salaten.

Mazarinkage

DSC_1325

Den 6. januar havde Jannik fødselsdag. Vi holdt fødselsdag med familien, og i den anledning havde Jannik valgt fødselsdagskagen. Valget endte på Mazarinkage. Kagen er en lidt sødere kage, så den passer godt til en kop kaffe

Nogen af os herhjemme bryder sig ikke om marcipan, som der jo er i denne kage. Men man kunne ikke smage marcipanen som sådan, så kagen blev spist af alle med stor glæde. Kagen kan sagtens bages 1-2 dage før og stå på køl.

DSC_1326Du skal bruge:

  • 6 æg
  • 75 g mel
  • 225 g sukker
  • 225 g marcipan
  • 250 g blødt smør
  •  Limeskal og limesaft fra én lime

Til chokoladeganache 

  • Chokolade (70-80%)
  • 1 dl fløde
  • 30 g smør
  • 1 spske. honning

Pisk smør, sukker og små stykker marcipan til det bliver hvidt og luftigt. Tilsæt ét æg ad gangen. Tilsæt derefter melet limeskal og limesaft) og bland hele dejen. Smør en rund bageform og hæld kagemassen deri. Bag kagen ved 200 grader i ca 25 min. Hold øje med kagen da det er forskelligt fra ovn til ovn, hvor længe kagen skal have. Lad derefter kagen køle af.

Fløde og honning koges op. Tag det af blusset. Den hakkede chokolade tilsættes og der røres, til alt chokoladen er smeltet. Kom smør i chokolademassen. Fordel chokolademassen på kagen, og lade det køle af i køleskabet i 2 minutter.