3 lækre smoothies

img_e0273

Jeg er ret vild med smoothies. Både til morgen men også som en frisk snack i løbet af dagen. Selvom det er møg koldt udenfor, kan jeg sagtens sidde indenfor og drikke en smoothie. Ofte laver jeg bare en klassisk bær-banan-mælk smoothie – eller det er vel mere en milkshake? Men til tider laver vi nogle lidt anderledes smoothies herhjemme og opskriften på dem, får I her.

Blåbærssmoothie

  • En halv pose frosne blåbær
  • 1 moden banan
  • 2 tsk peanut butter
  • 3 spsk skyr
  • 1 spsk citronsaft
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • Lidt mælk

Grønkålssmoothie

  • En håndfuld grønkål
  • 1-2 cm ingefær
  • 2 æbler skåret i stykker
  • Æblemost
  • Evt isterninger

Mangosmoothie

  • 1 moden mango
  • 1 banan
  • Ca 5-8 valnødder
  • Mælk

Når man har for mange aftaler i ugens løb

img_e0241

Jeg har virkelig glædet mig til weekenden denne gang. Selvfølgelig glæder jeg mig altid til weekend, for det er så rart at kunne sove længe, hygge med venner og familie og lave alt og intet. Denne weekend var ekstra tiltrængt. Jeg har haft en uge, hvor jeg hver dag efter skole til om aftenen havde aftaler og faktisk kun spiste hjemme tirsdag, efter jeg havde været på arbejde.Efter en travl uge er det virkeligt skønt med en weekend i afslapningens tegn.

Uheldigt nok får jeg ofte pakket mine uger, så de enten er ret afslappede og ellers en uge med et fuld booket program – tror jeg må lære at blande den kombination, for jeg blev helt træt i kroppen af at skulle noget hver dag. Efter erfaring har jeg lært, at der helst skal være mindst en eller to dage i ugen, hvor jeg ikke har nogle planer og bare kan tage hen og træne eller hjem efter skole. For med lektier, afleveringer og med aftaler til om aftenen, for så hurtigt at nå hjem, gå i bad og så i seng er ikke lige mig – i hvert fald ikke i længden. Når jeg føler, jeg har travlt og ikke får slappet af, får jeg ofte rigtig ondt i skulderen, fordi min skulder spænder, og det tror jeg lidt er min krops tegn på at sige slap af. I fredags, da jeg var ude og skøjte med min mor, spændte min skulder utrolig meget, så derefter var det hjem for at slappe af. Jeg har bevidst takket nej til at lave noget med mine veninder fredag, fordi jeg vidste, jeg havde brug for at slappe lidt af. Og en fredag hjemme i hyggetøjet var faktisk også super dejligt.

Så en note til mig selv er, at jeg skal huske at planlægge mine uger, så der også er tid til, jeg bare kan slappe af, og lave lige hvad jeg føler for. Fordi selvom det er en masse skønne aftaler, jeg har haft denne uge, må jeg huske også at slappe af en gang i mellem, for ellers glemmer man helt at nyde de hyggelige aftaler, fordi man blot tænker på, hvad det næste man skal er.

Rigtig god weekend til jer 🙂

Blogindlæg i denne måned #5

Tuttelut og hej nu vi i marts. Det har vi været i et stykke tid, men havde helt glemt at lave dette indlæg, så nu kommer det bare en del inde i marts. Årets første forårsmåned – selvom der ikke har været så meget forår over vejret. Jeg synes nu alligevel, det er hyggeligt med sne og at sidde indenfor, når sneen daler ned. Sidste weekend kørte min mor og jeg til sydsjælland, hvor der var en halv meter sne for at stå på langrend ski. En hel søndag på langrend ski, og det var sådan en skøn dag. Man kan jo lige så godt udnytte sneen, når den er der. Nå, men lad os tage et kig på, hvilke indlæg, som jeg har udgivet på bloggen i februar måned.

dsc_1575

Jeg startede måneden med et blogindlæg med link til 6 forskellige slags boller. Der kan du blandt andet finde opskriften på proteinboller (som er på billedet ovenfor), spinatboller og rugbar med chokolade.

img_e9838

Græskar med krydderier og feta. Jeg synes hurtigt, at man kan få for meget græskar, da de har en ret sød og blød smag. Men med denne krydderi-feta salsa ovenpå er jeg ret stor fan.

img_0027

Og så var det vinterferie. Her delte jeg to indlæg om vores tur i Dublin og Irland. Læs indlægget om Dublin her og læs en samlet guide lige her.

img_0041

Opskriften på vegetarisk aftensmad, nemlig kikærter med krydret kokossovs og spinat.

Rødbedesalat med ristede græskarkerner

img_0032Udover salaten har en fin farve, er den smagfuld og i den grad også mættende. Vi fik denne lækre salat som tilbehør til en anden ret, hvilket næsten var for meget. Man kan sagtens spise salaten og så blot en frikadelle eller ligende til. Super sund salat med rødbeder og gulerødder blandet med en skøn skyr-dressing og toppet med ristede græskarkerner.img_0037

Du skal bruge (til 5-6 personer):

  • 5 rødbeder
  • 2 gulerødder
  • 250 g frosne ærter
  • 100 g græskarkerner
  • 1 dl skyr
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk spidskommen
  • 20 g frisk mynte

Vask og fjern snavs fra rødbederne og gulerødderne. Riv dem i stykker i en foodprocessor. Hæld kogende vand over de frosne bønner i en sigte. Rist græskarkerner på en tør pande til de begynder at poppe. Bland skyr, honning og spidskommen sammen i en skål. Klip den friske mynte i mindre stykker og kom det op i skyr-blandingen. Bland de revne rødbeder og gulerødder med skyr blandingen. Rør salaten godt sammen. Tilsæt de ristede græskarkerner og grønne bønner lige før serveringen.