Rødebedepesto

Aldrig havde jeg troet, at rødbedepesto var noget der smagte særligt godt. Men det kan jeg hermed fortælle, at jeg har fundet ud, af det gør. Jeg har haft det med i min madpakke på ristet rugbrød den seneste uge, og det har været super lækkert – og det har ikke været tørt.

Første gang jeg fik rødbedepesto var hos min mormor og bedstefar, da de ofte laver forskellige former for pesto. Jeg var ret vil med rødbedepestoen, og prøvede at lave det derhjemme. Og den smager mindst lige så godt.

Du skal bruge:

Til to store glas

  • 7 rødbeder (ca. 750 gram)
  • 80 g solsikkekerner
  • Citronsaft fra en halv citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • Lidt salt

Skræl rødbederne, skær dem i mindre stykker og kog dem i ca 35-40 minutter til de er bløde. Hæld vandet fra rødbederne og lad dem køle lidt af.

Rist solsikkekernern på en pande, mens rødbederne køler lidt af.

Kom rødbederne og alle de andre ingredienser op i en foodprocessor eller blender og blend det godt sammen. Smag til med salt og citronsaft til sidst.

Balance

Forleden læste jeg en artikel på Information skrevet af en 28-årige kvinde, som satte fokus på, at “hun er vildt god til at lave ingenting” og hun ikke forstod, hvorfor hendes veninder synes, der er status i at have så travlt. Og netop dette emne fik mig i dag til tasterne herinde. Fordi det faktisk er noget, jeg har tænkt over på det seneste.

Jeg synes, at man i løbet af en dag hører mange, der snakker om, at de har så travlt og sidder og planlægger, hvordan de kan nå alt det de skal i løbet af dagen. Og jeg har selv prøvet at være en af dem, og er det til tider også, for med skole, lektier, afleveringer, arbejde og tid til at ses med sine veninder og ej at forglemme at slappe af, så får man da pludselig også lidt travlt. I en periode lavede jeg i flere uger noget hver dag, fra jeg stod op om morgen til jeg skulle sove, og det var fuldstændigt forfærdeligt. Jeg stoppede op, og fandt ud af at det skulle stoppe med et vuns. Derfor har jeg på det seneste haft fokus på, at jeg skal huske også bare at slappe af og lave ingenting i min hverdag. Og det var faktisk helt vildt underligt, pludselig at komme hjem og ikke rigtig skulle noget, men også tiltrængt.

For ja, jeg synes det er pisse sjovt og hyggeligt at være sammen med mine veninder, familie og opleve nye ting. Jeg elsker at have store øjne og suge nye oplevelser til mig, men man skal også huske, at give sig selv tid til at absorbere det man oplever og slappe af. For ellers bliver det hele bare et kæmpe kapløb, og man sider hele tiden og tænker på, hvad det næste man skal er, og glemmer fuldstændig at være i det, og så er der lige gået en uge før man nåede at blinke – sådan kan det i hvert fald være for mig.

Så husk nu at stop op i din hverdag og giv dig tid til at slappe af, selvom du gerne vil så meget andet. I vores samfund med pligter er man sku nødt til også at slappe af og lave ingenting, selvom det kan føles helt underligt.

Chiagrød med bær

Jeg er ret vild med chiagrød med forskellige former for topping. Tidligere har jeg delt opskriften på chiagrød med mango, som var super lækkert, da det giver lidt friskhed til chiagrøden. Nu har jeg prøvet at lave det med en bær topping, og det er også super lækkert.

Det er dejlig let at lave, da man blot skal sætte chiafrøene i blød aften før, og så er grøden klar, når man står op dagen efter.

Du skal bruge:

Til to portioner

  • 4 spsk chiafrø
  • 2 dl mælk
  • 2 håndfulde frosne bær
  • 1-2 dl mælk
  • 1/5 tsk vaniljepulver
  • Citronsaft

Rør chiafrø og mælk sammen og kom det i køleskabet natten over. Hvis du synes chiagrøden er for “våd” når du ser til den dagen efter, kan du evt blande lidt skyr i.

Kom bær i en blender med mælk, vanlijepulver og citrosaft og blend det sammen. Smag til om du synes, der skal mere vaniljepulver eller citronsaft i.

Kom chiagrøden op i en skål eller et glas og top det med bære-puré.

Æblesnurrer

For lidt tid siden bagte jeg disse æblesnurrer. De er super lækre og er gode til blandt andet en lille eftermiddags-snack. De går vel under kategorien boller, men smager nærmest som en lille kage, da æblefyldet giver en sødere smag til bollen. Jeg synes på sin vis, at de smager som fastelavnsboller, og så er de endda ikke usunde, så det er jo dejligt.

Man kan variere fyldet i snurrene, alt efter hvad man lige har. Udover æble kan man bl.a. lave dem med pærefyld. Som jeg tidligere har nævnt herinde, har vi haft utrolig mange figener på træet i år, så jeg kom et par figener med i æblecremen, men det har jeg undladt i opskriften, da det ikke længere er sæson for figener.

Jeg har tidligere delt opskriften på pestosnurrer og kanelsnurrer.

Du skal bruge:

  • 30 g gær
  • 1,5 dl mælk
  • 30 g smør
  • 1 æg
  • Lidt salt
  • 100 g grahamsmel
  • 350-400 g hvedemel
  • 4 æbler
  • 2 spsk vand

Rør gæren ud i mælken. Smelt smørret og kom det op i skålen med mælk og gær. Tilsæt ægget og saltet og rør det hele sammen. Tilsæt grahamsmel og hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen sammen. Evt. på en røremaskine. Når dejen er smidig, er den færdig (dvs. ikke våd, men en dej man kan arbejde med). Tilsæt lidt mere vand, hvis dejen ikke vil samle sig, og tilsæt mere hvedemel, hvis dejen er for våd. Lad dejen hæve i ca 1,5 time.

Skær æblerne i mindre stykker og kom dem op i en lille gryde med vandet. Hvis du vil, kan du evt. tilføje lidt kanel. Lad æblerne simre i vandet til æblerne er bløde. Lad det derefter køle lidt af, og blend det med en stavblender.

Rul dejen ud i en firkant med en tykkelse på ca. 1 cm. Kom æblefyldet ud over hele firkanten. Put gerne rigeligt med fyld på, så bliver de mest smagfulde. Fold den ene halvdel af dejen ind over den anden. Skær nu nogle stykke med en længde på ca 8-10 cm og snur hver snurre. Søg evt. på en video på youtube om, hvordan man skal snurre dem. Æblesnurrene kan godt være lidt snaskede, når de snurres, men efter en tur i ovnen er de fine

Kom æblesnurrene på en bageplade og lade dem hæve i 20 min., mens ovnen bliver varm. Bag snurrene ved 180 grader i 15-20 minutter.

Nyd æblesnurrene, mens de stadig er lune, da de er aller bedst her. Man kan dog også sagtens komme dem i en frysepose og have dem i skabet eller fryse nogle af dem ned.