Sundere bounty is

img_9107-1Selvom vejret er koldt og blæsende, kan man sagtens spise en is – bare man er indendørs. Her er en sundere version af bounty is, og så kun med få ingredienser, så den er ganske let at lave. Derudover smager isen super godt, ja faktisk af en bountybar, bare som en is, og så i en sund version. Jeg synes nogle gange, at smagen af kokos kan blive for overvældende, men når det bliver lavet som is, synes jeg kokossmagen er utrolig lækker.

img_e9114

Du skal bruge:

  • 1 dåse kokosmælk
  • 100 g kokosmel
  • 1-2 spsk agavesirup
  • 1-2 spsk citronsaft

Sæt kokosmælken i køleskabet i ca en time. Så flyder kokosfedtet op i toppen og stivner. Det er nemlig kokosfedtet, der skal bruges til opskriften.

Bland kokosfedtet (vigtigt ikke at tage for meget af kokosmælken med, for så bliver isen for flydende) med kokosmel. Kom derefter agavesirup og citronsaft i. Smag til om der er noget, der mangler. Kom isen op i nogle is-forme. Hvis du ikke har is-forme, kan du bruge silikone muffinsforme og lægge ca. 2 cm isfyld i hver. (Her er det dog vigtigt, at det er silikoneforme og ikke papirforme). Kom isene i fryseren i mindst 5 timer. Hvis du ønsker chokoladeovertræk på dine is, kan du smelte 100 g chokolade og dyppe de frosne is heri.

Tag isene ud 10 minutter før de skal spises.

Boghvedegrød med æblesmør og pærer

img_9096På en kold efterårsmorgen er det rart med en varm grød. Boghvedegrød er en grød, jeg faktisk ikke har smagt før, men den smagte overraskende godt. Smagen minder ikke om havregrød, men mere quinoa. Hvis du godt kan lide grød til morgenmad, så tjek denne chiafrø havregrød med bananhavregrød med æble eller en kold chiagrød.

img_9096

Du skal bruge:

  • 1,5 dl boghvede
  • 2 dl vand
  • 2 dl mælk
  • 1 lille tsk stødt kanel
  • 1 lille tsk stødt kardemomme
  • 1 lille tsk vaniljepulver
  • En knivspids salt

Til topping

  • 1 pære skåret i tynde skiver
  • 5 hakkede mandler
  • 1 skefuld æblesmør (det er egentlig ikke smør, men mere lidt som æblemos. Søg på nettet efter en opskrift, da jeg desværre ikke har en på bloggen endnu)
  • Lidt honning

Kom boghvede og vand i en gryde. Når det koger tilsættes de øvrige ingredienser og der røres i gryden. Hvis gryden er for tynd kan du tilsætte mere boghvede, hvis den er for tyk så tilsæt lidt vand. Når grøden når den konsistens, du ønsker, er grøden færdig.

Top grøden med pærer, hakkede mandler, æblesmør og lidt honning – eller hvad du har lyst til. Jeg synes, grøden smager meget bedre, når man har toppet med lidt frisk frugt osv., så det vil jeg anbefale, at man gør.

3 podcast jeg lytter til

Der er efterhånden kommet mange forskellige podcast. Men hvor er det også smart, at man på gåture, lange køreture, regnvejrsdage osv kan høre en podcast. Da vi var i Mexico og skulle køre fra sted til sted, var distancerne ofte ret lange, så mine brødre og jeg hørte podcast. Så går tiden bare lidt hurtigere. På iPhone er der (fra man får den) et lilla ikon, der hedder, podcast. Her kan man lytter til, og downloade podcast. Man behøver derfor ikke at have internet eller 3G/4G, for at høre podcast.

Fries before guys. Det er nok min favorit podcast, og den jeg oftes hører, når jeg lytter til podcast. De to veninder, Nanna og Jose, snakker om, er nysgerrige omkring og støtter hinanden i deres liv. I hver episode tager de et nyt emne op og diskuterer, snakker om og inddrager deres egne liv og erfaringer, på en morsom og god måde.

Mads & Monopolet. En klassiker. I radioen tager programmet omkring 3 timer. Pga. der er reklamer, musik osv imellem dilemmaer, men på podcast er det klippet væk, og det tager derfor kun 1,5 time. I hvert afsnit er 3 kendte dansker i studiet, for at diskutere dilemmaer på en alvorlig, morsom og tænksom måde. Der er både store og små dilemmaer, og der bliver ofte sagt sjove ting igennem programmet.

Det du frygter. Her tager coachen Pernille W. Lauritsen hver uge en kendt dansker ind, og der bliver snakket om den kendte danskers frygt. Nogle kan måske genkende deres frygter, andre ikke, men jeg synes, der i podcasten kommer nogle pointer til eftertanke frem.

5 lækre salater

En salat er altid lækker tilbehør til aftensmaden. Tillige er det super lækkert, når der er lidt tilovers, som man kan spise til frokost dagen efter. Opskrifterne på disse salater er udgivet på bloggen tidligere, men jeg har nu samlet dem i ét indlæg, med link til dem alle.

img_8879Denne salat med bagte rødbeder, er simpelthen så lækker. Ligeså farverig og flot den er, ligeså godt smager den. Du kan finde opskriften her.

img_8569En mættende og god kål-æble salat. Kombinationen af perlespelt og grønkål og æble er super lækkert. Opskriften kan du finde her.

dsc_1605Skøn frisk bulgursalat, som er perfekt tilbehør til aftensmad. Opskriften er her.

img_8661Salat med edamamebønner og grønkål. Jeg fik denne salat hos min mormor og bedstefar, og den var super lækker og skulle derfor selvfølgelig på bloggen. Opskriften er til at finde lige her.

img_8576Salat med grillede grøntsager. Selvom det ikke længere er grillvejr, kan denne salat sagtens lave, da man kan “grille” grøntsagerne på en grill-pande. Opskriften kan du finde her.

 

 

Min efterårsferie

img_9002Efterårsferien er (desværre) ved at nå sin ende for mit vedkommende. Mandag morgen er det tidligt op og i skole igen. Jeg synes virkelig, at det var tiltrængt med lidt ferie – og det har været så dejligt med ferie. I starten af ferien var jeg som tidligere skrevet oppe hos min mormor og bedstefar, inden de nu er draget ca. 2 måneder til den spanske varme (slet ikke misundelig, nej nej).

Mandag morgen var jeg til lægen for at få tjekket, om jeg havde kold lungebetændelse, da jeg har hostet siden starten af september. Hosten er meget bedre nu, end den var for en måned siden, men jeg ville dog få det tjekket for at være sikker. Og heldigvis havde jeg ikke kold lungebetændelse. Men nu må den hoste altså gerne snart gå væk.

Efter lægen tog min familie og jeg til Sverige i 4 dage, hvor vi havde lejet et hus. Det kan du læse lidt om her.

Torsdag var jeg på mit arbejde (jeg gør rent for en familie), og derefter var jeg sammen med 4 veninder. Vi hyggede, grinede, snakkede og sov sammen. Fredag morgen var en smule travl, da vi først vågnede kl. 10.30, og nogle af os skulle til fødselsdag klokken 13 og nå at købe en gave inden. Da vi havde spist morgenmad, var der kun 10 minutter til bussen gik, så vi løb alle rundt for at gøre os klar. Og vi nåede heldigvis bussen, fik købt en gave og kom hen til fødselsdagen klokken 13.

Fødselsdagen var en surprise for en af mine veninder, og hun blev så glad for det, så det var jo super. Ved 18-tiden tog jeg hjem, ryddede op, spiste aftensmad og slappede af på sofaen efter to dage fyldt med venindehygge.

Mine forældre kom hjem fra Sverige i dag (da de blev der 3 dage efter min lillebror og jeg var taget hjem) og min storebror kom hjem fra Israel i nat. I dag er der lørdagshygge i hjemmet.