Rødkålssalat med appelsin

img_e9218Forleden fik vi flæskesteg, kartofler og denne dejlige salat. En god kombination af rødkål, valnødder og appelsin der er med til at give salaten friskhed. Man kan jo også lave den til jul, hvis man ønsker noget friskt sammen med julemaden. Tidligere har jeg lavet rødkålssalat med perlespelt, som også er en rigtig lækker salat med rødkål.img_e9222

Du skal bruge:

  • 1/2 rødkålshoved
  • 3 appelsiner
  • 2 æbler
  • En stor håndfuld valnøddekerner
  • Dressing af olie, balsamicoeddike og honning

Hak rødkål i mindre stykker og kom det op i en skål. Skær appelsiner og æbler i tern og skær valnøddekerner i mindre stykker, og kom det op i skålen. Bland dressing af olie, balsamicoeddike og honning og rør det i salaten.

 

Ting I (måske) ikke ved om mig

I samme genre har jeg tidligere skrevet lidt skøre facts om mig5 facts om mig og her er jeg.

Men her kommer nogle ting, som i (måske) ikke ved om mig 🙂

  • Jeg bliver så sur, hvis jeg cykler i modvind og er sulten. Når jeg kommer hjem efter sådan en tur, kan jeg være små-sur resten af aftenen. Ikke godt hahahah.
  • Kan ikke lide at gøre rent hjemme hos mig selv, fordi jeg synes, det er irriterende at se, hvor hurtigt der bliver beskidt igen. Til gengæld gør jeg rent hos en familie en gang om ugen efter skole, og der har jeg det helt fint med at gøre rent. Med lidt godt musik kan det næsten være hyggeligt.
  • Ligger altid på maven og med det ene ben oppe, når jeg skal sove. Jeg synes, det er så behageligt, og jeg falder rimelig hurtigt i søvn, når jeg ligger på den måde.
  • Tager altid utrolig meget mælk og mælkeskum i min kaffe, når jeg laver kaffe. Jeg tror jeg har 1/5 kaffe og så er resten blot mælk og mælkeskum. Ja, jeg kan virkelig godt lide mælkeskum.
  • Har ofte ret god tid om morgenen, men det ender alligevel med, at jeg er nødt til at små-løbe op til bussen.
  • Elsker at være på besøg hos mine bedsteforældre. Det er SÅ hyggeligt
  • Da jeg var yngre, nok 12 år, ønskede jeg mig og fik i julegave-bøger om kongefamilien, fordi jeg synes, det var så sjovt at læse om og se andres familier. Ret underligt egentligt.
  • Jeg har en godnatsang, jeg selv har skrevet, da jeg var 8 år, hængende på skråvæggen over min seng. Jeg synger den ikke, men nu er det lidt blevet til en joke mellem mine veninder og jeg, at den hænger der. Så den bliver hængende.

Hvad kan man lave på en regnvejrsdag?

img_e9151

Her kommer jeg med mine 10 ideer til, hvad man kan lave på en regnvejrsdag.

  1. En all time vinder på en regnvejrsdag er at se en film, mens man sidder med sin dyne, får noget varmt at drikke og måske lidt popcorn.
  2. Hvis man ikke vil sidde derhjemme, kan man også tage en tur i biografen og se en god film.
  3. Lave noget hjemmebag fx en sund kage eller denne knap så sunde snickerskage.
  4. Rydde op. Man kan fx sortere sit tøjskab igennem og skille sig af med det tøj, som man ikke længere bruger. Det er måske ikke det sjoveste at lave, men bagefter er det skønt.
  5. Lav en hjemmespa dag. Når regnen pisker ned, er det så hyggeligt at holde hjemmespa dag med tændte stearinlys og lidt lækre snacks.
  6. Gå en tur i regnvejret. Tag en paraply i hånden, en vandtæt jakke og et par gummistøvler og gå en tur i regnvejret. Det er faktisk ret hyggeligt, så længe man har det rette tøj på.
  7. Hjemmetræning. Lav lidt træning, enten noget som du selv finder på, eller noget du finder på en app eller youtube. Træn måske sammen med nogle andre fra din familie – det er altid lidt mere motiverende, når man træner sammen.
  8. Sidde i sofaen under dynen og læse blade med en kop te. Hvis man ikke lige har et blad, kan man også læse mange ting online på bladenes hjemmesider.
  9. Tag ind på en hyggelig cafe med en veninde eller en fra familien og sid og få en sludder, mens regnen pisker ned udenfor.
  10. Shoppe. Enten lave lidt onlineshopping eller tag ind til et storcenter, hvor du kan shoppe i tørvejr.

Pestosnurrer

img_9364Snurrer kan laves med mange forskellige slags fyld. Tideliger har jeg fx lavet en let version af kanelsnurrer, og de smagte så godt. Opskriften på dem kan du finde her. Tror også snurrer vil smage rigtig godt med pizzafyld, det skal måske prøves en dag.

Pestosnurrer er små lækre brød og rigtig gode til fx madpakken, når man kommer hjem og er sulten, tilbehør til suppe eller andet aftensmad. Jeg er ret vild med pesto, og spiser det oftes i sandwish, over en salat eller med lidt pasta, og det smager mindst lige så godt i en pestosnurrer.img_9362

Du skal bruge:

  • 25 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 600 g hvedemel
  • 200 g grahamsmel
  • Pesto (enten hjemmelavet fx denne eller en pesto du køber)

Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt og mel og ælt det grundig sammen, enten i hånden eller på en røremaskine. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i en time.

Kom mel på et bord, så dejen ikke hænger fast. Rul halvdelen af dejen ud til et rektangel (ca 20-50 cm). Fordel halvdelen af pestoen på dejen. Fold derefter den ene halvdel af dejen over den anden. Skær den foldede dej i strimler med en tykkelse på 3 cm. Hver af strimlerne skæres til tre nye strimler, undtagen et par cm i toppen. Flet strimlerne sammen og snur det tilsidst som en snegl. Gør det samme med den anden halvdel af dejen. Søg evt på en video på youtube, hvor du kan se det.

Bag dem ved 200 grader i ca 15-20 minutter, hold dog øje med dem da ovne er forskellige.

Spist gerne pestosnurrerne mens de stadig er lune. De kan dog også fryses og tages ud og varmes senere.

Nem version af paella

img_9186Min mormor og bedstefar er i Spanien, og det ser så lækkert ud på de billeder, de har sendt, og det de har fortalt. Nu hvor vi i ikke er i Spaniens varme, har jeg lavet en nem version af paella. Dog har den ikke så meget med den originale paella at gøre. Men den er lækker og nem at lave, så man kan også lave det på en hverdag.

img_9189

Du skal bruge:

  • 300 g chorizo
  • 3 fed hvidløg
  • 2 små løg
  • 3 peberfrugter (vælg selv farve)
  • 1 squash
  • 1-2 tsk paprika
  • 400 g parboiled ris
  • 3 tsk salt
  • 7 dl vand (eller hvad der står på din rispakke)
  • 1 bundt hakket persille
  • 1 citron

Skær chorizo i mindre stykker. Pres hvidløg og hak løg i små tern. Skær peberfrugterne i strimler og skær squashen over på midten og derefter i tern. Kom chorizo på panden, uden fedtstof, og steg til chorizoen får farve (ca. 5 minutter). Tilsæt hvidløg, løg, peberfrugt og squash, og lad det svitse i 5 minutter, eller til grøntsagerne er bløde. Skyl risene og tilsæt dem sammen med salt til blandingen og rør det sammen. Efter 2 minutter tilsættes vand og læg derefter låg på. Skru ned og lad det simre i 10 minutter. Sluk herefter varmen, og tilsæt noget af det hakkede persille og rør det sammen med risretten. Lad derefter risretten trække i 10 minutter. Spis den nemme version af paella toppet med lidt hakket persille og lidt citronsaft.