Lakrids tranebær småkager

Året der gik…

DSC_0884

Vi ønsker jer alle et rigtig godt nytår! Tænk, nu er år 2015 gået, og vi skal til at starte på et nyt år. I dag er årets sidste dag, så vi har taget et tilbageblik på år 2015. Et år, hvor der er sket noget helt nyt for vores familie! Det er nemlig dette år, vi har startet vores blog. Vi startede bloggen i slutningen af april, og det er en beslutning, vi har været rigtig glade for.

Tusind tak fordi I har lyst til at følge med på vores blog. Det er vi meget taknemlige for. Grunden til bloggen fungerer er fordi, at I vil følge med. TAK!

DSC_0997Vores favorit opskrifter:

  • Årets mest læste opskrift er på disse lækre rabarbermuffins. Det kan vi sørme godt forstå, for de smager også enormt godt. Nu glæder vi os til, at det bliver forår og sommer, og de lækre rabarbere kommer frem igen.
  • I år var første gang vi lavede rabarbersaft, men det var bestemt ikke sidste gang. For hold nu op, hvor blev vi positivt overrasket over, hvor godt saften smagte.
  • I år har vi haft en periode, hvor vi eksprimerede en hel del med at lave sundere kager. Af sunde kager blev vores favorit denne kage med dadler.
  • Sidst men ikke mindst er denne lækre bønnesalat også på listen. Det er en salat, som vi har lavet mange gange i år.

DSC_0883Ferier vi har været på:

  • I sommerferien var vi 4 uger i Kina og Vietnam (to uger i hvert land). Det var en helt vild skøn oplevelse. Det var meget spændende, at vi sammen som familie kunne opleve to lande, der er så anderledes end Danmark. Bliver helt glad af at tænke på den tur, for det var en stor oplevelse for os alle 5. Hver dag opdagede og oplevede vi nye ting. Vi tænker tit tilbage på denne dejlige tur.
  • Et par dejlige dage i Berlin kan i læse om her og her. Vi havde været i Berlin en gang før, for omkring 7 års siden, så det var sjovt at komme tilbage til byen.
  • Therese fik i konfirmationsgave en tur til Rom med mor og far. Den blev brugt i september måned. I Danmark var det begyndt at blive køligt, så september var en god måned at tage til Rom.
  • Jonathan og Therese var i november nede at besøge mormor og bedstefar i Alicante, da de boede dernede hele november.

DSC_0258Skønne oplevelser:

  • Da vi var i Kina, blev vi blev vi mindet om hvor heldige vi er. Det var en rigtig god og lærerig oplevelse for os.
  • En skøn uge der stod på efterårsferie. Der var vi blandt andet en tur på Copenhagen Street Food og en tur til Jylland.
  • I september var vi på den traditionelle campingtur på Feddet med farmor. Der fik vi hygget, grint og plukket lækre blåbær.

Igen rigtig godt nytår til jer alle – vi ses i år 2016! Vi er meget taknemlige for, at I følger med på vores blog, tak!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakrids tranebær småkager