Farverige Indien

2 dage i Göteborg – guide

Søndag morgen i efterårsferien kørte min familie og jeg til Göteborg, hvor vi havde 2 overnatninger. Efterårsvejret er fuldstændig fantastisk og helt sommerligt. Lunt vejr i de flotte efterårsfarver, som træerne bager præg af. Göteborg er Sveriges næst største by, men jeg synes på ingen måde det føles sådan. Jeg føler lidt, at menneskerne er spredt over hele byen, så der er ikke et centrum med enormt mange mennesker, men mere mange hyggelige områder med små gader og en tilpas mængde af mennesker. Og det er jeg ret vild med.

Jeg synes, Göteborg er en lidt undervurderet by. Blot et par timers kørsel fra København finder vi denne skønne by, som både har lækker mad, kulturelle oplevelser, natur og hyggelige gader at byde på. Det er let at komme rundt i byen enten på gåben, en lejet cykel, sporvogn eller i bil.

Nå, lad os komme til en lille guide som er bygget på, hvad vi har set i Göteborg.

Steder at spise og drikke lækker kaffe:

  • Cafe Kringlan i bydelen Haga. Fika (som er et svensk begreb for at drikke kaffe og spise en kage (vi fik selvfølgelig kanelbulla – vi er jo i Sverige)) på Cafe Kringlan i bydelen Haga
  • Bageriet Da Matteo ved Magasinsgatan. Her dufter skønt og de bager en masse forskellige lækre ting, som boller, brød, kanelbulla, kager mm. Vi fik endnu en kanelbulla – den var meget smagfuld og lækker og nogle boller og lækker smagfuld kaffe.
  • Soppa og sunt. Her fik vi en suppe, da vi var helt flade på energi. Supperne er smagfulde, mættende og til en overkommelig pris.

Steder at se:

  • Den botaniske have. Haven er stor, gratis at komme ind i og super flot. Haven er delt ind i forskellige mindre haver som bambusdalen, den japanske have, klippedalen osv, så der er stor variation i haven. Og så var den så flot i efterårssolen. Vi fik en kaffe på cafeen i den botaniske have. Vi sad i en solstråle blandt de fine efterårsfarver og fik en kaffe og det var så rart.
  • Göteborg kunstmuseum. Kæmpestort og flot kunstmuseum i Göteborg. Til tider kan mine brødre og jeg synes det er lidt langtrukken at være på kunstmuseum, men dette var en undtagelse. Museet var flot indrettet i en kæmpe museumsbygning med mange flotte og forskellige værker.
  • Göteborgs domkirke. En kirke der afspejler den protestantiske kirke meget konkret. En enkel kirke med guld og marmor. Da vi var der, blev der spillet fra orglet så det gav lidt stemning.
  • Skansen Kronan. Flot udsigtspunkt, hvor man kan se ud over Göteborg.
  • Magasinsgatan 19. Her er en lækker boligbutik, som hedder Artilleriet, foodtrucks, bageriet Da Matteo (som jeg nævnte før), cafeer, kaffebryg og lige ved centrum og mulighed for shopping.

Steder at shoppe:

  • Centrum. Hovedgaden og de små gader ved centrum.
  • De små gader i Haga. Små hyggelige lokale butikker ved Haga

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farverige Indien