Året der gik del 1

Året der gik del 2

picmonkey-collage-del-2

Rigtig godt nytår til jer alle! Jeg havde en rigtig god nytårsaften med mine veninder. Håber I også havde en skøn nytårsaften? I dag skal jeg ligge på sofaen og slappe af og se serier, lækkert. I går udgav jeg indlægget året der gik del 1.Hvis I ikke allerede har læst det, så tag et kig forbi. Det handler blandt andet om, da jeg færdiggjorde folkeskolen.

Juli. I starten af juli sagde jeg på gensyn til en af mine bedste veninder, som er et år i USA som udvekslingsstudent. EJJJ hvor jeg bare glæder mig til, at hun kommer hjem igen. I juli var vi på sommerferie i Spanien og Portugal. Det var sådan en lækker ferie med varme, hygge og lange aftener. Mormor og farmor var med den første uge, og derefter var det “bare” os fem.

August. I august startede jeg i gymnasiet. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det gymnasium, som jeg var startet på, ikke var noget for mig, men jeg fortsatte, fordi jeg ville se og håbede, at det var fordi jeg bare skulle vænne mig til gymnasiet. Det var hårdt, men jeg holdt ud, indtil jeg fik en plads på det gymnasium, som jeg går på nu. Jeg fyldte 16 år den 24. august og blev fejret godt af familien og mine veninder.

September. I september startede jeg på mit nye gymnasium, som er det jeg går på nu. Jeg er så glad for, at jeg valgte at skifte, da jeg har det rigtig godt på det gymnasium. Min mor og jeg var på en meget hyggelig kanotur til Sverige. Vi sov på en ø i Sverige, hvor der var så stille, at man ikke kunne lave andet end at slappe af. Det er længe siden jeg har været så afslappet og slappet så meget af, som jeg gjorde på denne tur.

Oktober. Jeg var til The Colour Run Night med to af mine veninder. Hold nu op hvor var det bare en sjov aften med masser af glæde og godt humør. Det var bestemt ikke sidste gang, vi var sammen til The Colour Run. I oktober var vi i Hamborg, dog et andet sted i Hamborg end hvor vi var i marts. Det var også en rigtig god tur.

November. I november fik jeg job som juleassistance i Magasin. Jeg fik (desværre) job i Magasin i Rødovre, hvilket er en time fra hvor jeg bor. Mine forældre har dog være så søde at køre mig den ene vej en del gange, så jeg kun skulle bruge 1 time på transport den anden vej. Vi havde familiebesøg fra Fyn, hvor vi alle 14 boede hos os. Det var en super hyggelig weekend i familiens tegn.

December. Jeg synes virkelig december er gået hurtigt. December har været fyldt med mange hyggelige julearrangementer både med familien og med mine venner og veninder. Min storebror fyldte 18 år den 1. december, så det er også blevet fejret. Vi havde en hyggelig juleaften og en mindst lige så god julefrokost hos vores farmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik del 1