Chiagrød med mango

En tur på mountainbike

Min mor og jeg har længe snakket om at prøve at mountainbike, og i søndags blev dagen, hvor vi prøvede det. Vi kørte til Hareskoven og lejede to mountainbikes et sted, der hedder MTB tours. Vi har aldrig før prøvet at cykle mountainbike, så da vi stod der med cykelhjelm og en mountainbike hver, midt i en butik fuld af mountainbikes, blev jeg en smule bange. En smule bange for at vi skulle falde på cyklen, da det jo er meget anderledes end blot at cykle en lille tur til Netto. Men vi faldt heldigvis ikke.

Vi kom op på cyklerne og tog afsted og cyklede på de ruter, der er lavet til mountainbikes i Hareskoven – og det var simpelthen så sjovt. Og hårdt. I Hareskoven er der lavet lange ruter med meget forskelligt terræn, så man cykler både på broer (der er ikke vand under, broerne er på stien bare rolig), sten, gennem skoven, på smalle stier osv. Det var en smule udfordrende nogle steder fx at ramme broerne og cykle op af meget stejle bakker midt i skoven, så man skulle også presse sig selv og bryde nogle grænser, og netop det var min mor og jeg ret vilde med.

At drøne op og ned af bakker på smalle stier, på sten, gren, broer og midt i skoven krævede at man holdt tungen lige i munden, men det var virkelig sjovt. Jeg blev ret overrasket over, hvor hårdt det egentlig er at cykle mountainbike – men det var en super fed måde at få motion på.

Efter næsten 3 timer på mountainbikes, dog med en frokostpause, afleverede vi cyklerne og kørte hjem igen. Og vi var begge meget udmattede, men humøret var højt, da vi havde haft det utrolig sjovt med at cykler mountainbikes.

Hvis du overvejer at prøve at cykle mountainbikes, kan vi hermed varmt anbefale det. Især i Hareskoven, hvor der er nogle gode ruter, som også passer til nybegyndere, som min mor og jeg. Pisse sjovt og en pisse god måde at få motion på.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chiagrød med mango