Støv, makrelmadder og god musik - en uge på Roskilde

Hola Spain!

Efter en lang tur på farten ankom vi i går aftes til Nordspanien. Et tidligt morgenfly, en mellemlanding i London, leje af en bil og så kørte vi ud til det hus, vi har lejet og skal være i den næste uge.

Første hele dag i det spanske er brugt på afslapning og til at falde til. Huset vi har lejet er dejligt og ligger i et stille område, så man kan slappe maks af.

Til formiddag tog vi en tur ind til byen Mondariz, som ligger 2 km fra hvor vi bor. Vi så byen, fik nogle kort over området og var på en af de hyggelige gadecafeer. Vi bestilte lidt kaffe og to små kager (nogen af dem du kan se på billede) men endte med at få en del kager, da man fik gratis kager med til kaffen. Så vi blev meget mætte, for selvom kagerne er små, er de meget mættende.

Herefter tog vi på et lille marked og købte ind. Er ret vild med at være på markeder i syden. Der er næsten altid et stort udvalg af masser af lækre friske grøntsager, frugt, kød og meget mere. Markedet vi var på i dag, var dog kun med kød, så derefter smuttede vi i grønthandleren for at købe lidt der.

Resten af dagen er brugt ved huset, poolen og en lille gåtur i den lille by vi bor i. 

Grillen er netop blevet tændt, og vi skal til at grille og lave aftensmad. Alt foregår i et langsomt ferietempo, og det er helt okay, og faktisk også ret tiltrængt efter først mange dage bestående af fejring af min storebror, der er blevet student og derefter en uge på Roskilde Festival.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Støv, makrelmadder og god musik - en uge på Roskilde