Sunde karamelkugler

Lidt skøre facts om mig

img_5930

  1. Jeg har svært ved at huske sangtekster, hvis de ikke er på dansk. Jeg kan høre den samme sang igen og igen og alligevel synge forkert. Men når det er en sang, som jeg kender og synes er god, synger jeg med på den, og så er det lige meget, om jeg synger det helt forkert. Hvis jeg virkelig prøver og sætter mig godt ind i en sang, kan jeg sikkert også godt huske teksten. Til gengæld kan jeg over 60% af Rasmus Seebachs sange, for da jeg var yngre (og hørte cd’er), hørte jeg altid Rasmus Seebach.
  2. Da jeg var lille, elskede jeg fisk fra dåse – makrel i tomat, torskerogn, kippers osv. Jeg spiste det alt for meget, så nu bryder jeg mig slet ikke om det. Min far spiser relativ tit makrel i tomat til frokost i weekenden, og jeg får det dårligt, når lugten rammer min næse. Ikke lækkert.
  3. Søndag er ofte min “afslapningsdag” i ugen. Hvis jeg ikke har nogle planer om søndagen, elsker jeg at gå rundt i afslappet tøj hele dagen. I adventsgave fik jeg en morgenkåbe, så det er mit nye søndagsoutfit.
  4. Når jeg går i bad, siger jeg altid “jeg går i bad nu, vi ses om lidt”. Jeg har gjort det i lang tid, så nu er det mere blevet til en joke i familien. Det startede i tidernes morgen, fordi jeg vil informere min familie om, at jeg gik i bad, og hvis jeg ikke var kommet ud inden et stykke tid, var jeg besvimet, eller sådan noget. (Jeg har aldrig besvimet, så ved ikke hvor den tænke kommer fra, haha).
  5. Jeg elsker at drikke vand fra drikkedunke, eller bare helt normale flasker. Hvis jeg har vand i en drikkedunk, kan jeg drikke meget mere vand, end hvis det er fra et glas. Utrolig underlig. Derudover kan jeg virkelig godt lide mælkeskum. Et glas “almindelig” mælk er ikke lige mig, men mælkeskum? Jeg er vild med det, haha. Når jeg laver kaffe til mig selv, tager jeg altid 3/4 mælkeskum i forhold til kaffe.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde karamelkugler