Så er der efterårsferie

Min efterårsferie

img_9002Efterårsferien er (desværre) ved at nå sin ende for mit vedkommende. Mandag morgen er det tidligt op og i skole igen. Jeg synes virkelig, at det var tiltrængt med lidt ferie – og det har været så dejligt med ferie. I starten af ferien var jeg som tidligere skrevet oppe hos min mormor og bedstefar, inden de nu er draget ca. 2 måneder til den spanske varme (slet ikke misundelig, nej nej).

Mandag morgen var jeg til lægen for at få tjekket, om jeg havde kold lungebetændelse, da jeg har hostet siden starten af september. Hosten er meget bedre nu, end den var for en måned siden, men jeg ville dog få det tjekket for at være sikker. Og heldigvis havde jeg ikke kold lungebetændelse. Men nu må den hoste altså gerne snart gå væk.

Efter lægen tog min familie og jeg til Sverige i 4 dage, hvor vi havde lejet et hus. Det kan du læse lidt om her.

Torsdag var jeg på mit arbejde (jeg gør rent for en familie), og derefter var jeg sammen med 4 veninder. Vi hyggede, grinede, snakkede og sov sammen. Fredag morgen var en smule travl, da vi først vågnede kl. 10.30, og nogle af os skulle til fødselsdag klokken 13 og nå at købe en gave inden. Da vi havde spist morgenmad, var der kun 10 minutter til bussen gik, så vi løb alle rundt for at gøre os klar. Og vi nåede heldigvis bussen, fik købt en gave og kom hen til fødselsdagen klokken 13.

Fødselsdagen var en surprise for en af mine veninder, og hun blev så glad for det, så det var jo super. Ved 18-tiden tog jeg hjem, ryddede op, spiste aftensmad og slappede af på sofaen efter to dage fyldt med venindehygge.

Mine forældre kom hjem fra Sverige i dag (da de blev der 3 dage efter min lillebror og jeg var taget hjem) og min storebror kom hjem fra Israel i nat. I dag er der lørdagshygge i hjemmet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er der efterårsferie