Postkort fra Mexico: krokodiller og ulighed

En tur i junglen

img_8027

Forleden var vi på tur i junglen, hvilket var super sjovt. Junglen var en del af den meksikanske regnskov. Jeg havde en del forventninger til vores tur i junglen, og forventede lidt, at der så ud som på film. Og jeg må sige, at det VAR virkelig en jungle som forventet. En jungle med hængebroer over floden (heldigvis ikke højt oppe), en jungle med vandfald og kilder man kunne drikke vand fra, en jungle med utrolig mange palmer og træer, såsom vilde avocadotræer, og der duftede helt som i drivhusene med eksotiske planter i Botanisk Have i København.

img_8025

Vi havde en spansk guide med på turen, men eftersom vi ikke forstår spansk, kom der også en studerende, der kunne snakke engelsk med. Vi fik fortalt om, hvilke dyr der var at finde i den jungle, vi besøgte, og jeg må indrømme, at jeg blev en smule bange, da han sagde, at der var en puma og en jaguar (for vi skulle gå rundt i junglen). Det blev dog dulmet ned, da de sagde, de kun så fodspor fra dem, og ikke havde set selve dyret. Pyha.

img_8026

Guiden fortalte om de forskellige træer, og hvad de blev brugt til. Fx blev mange af træerne brugt til at lave forskellige former for medicin, bl.a. til nyreproblemer.

Jeg kan love jer for, at det var varmt. Det startede med at vi skulle gå fra guidens hus, hen til junglen, i bagende sol, gennem en mark, så vi havde det allerede meget varmt, før vi kom hen til junglen. I junglen var der heldigvis skygge, men temperaturen var stadig høj og at gå op af små stier i junglen gav også sved på panden. Vi blev meget glade, da vi efter 2,5 timer nåede til vandfaldet, hvor vi kunne bade, inden vi skulle tilbage. På turen hjem tog vi en anden vej, hvor vi ikke skulle gennem så meget af junglen, så det gik en del hurtigere. Efter vi havde været i junglen, skulle vi spise frokost (selvom klokken var 15.15) hos vores guide, og det var virkelig tiltrængt med noget mad. Her snakkede vi med den studerende, der kunne engelsk, om samfundet i Mexico. Bl.a om præsidenten og styreformen i Mexico, som en del af den mexicanske befolkning er meget utilfredse med.

Turen i junglen levede op til forventningerne, var varm, spændende og super sjov.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort fra Mexico: krokodiller og ulighed