Postkort fra Mexico: krokodiller og ulighed

Vi skulle køre fra Coteapec, en bjergby (læs om det her) til byen Catemaco, hvor vi undervejs skulle finde en overnatning i en by, vi ville se.

Vi tog afsted om formiddagen, da vi var mere end klar (i hvert fald mine brødre og jeg) til at tage videre fra regnvejret. Som vi kørte længere ned fra bjergene, steg temperaturen, og solen kom højt på himlen.

Undervejs på køreturen besøgte vi en krokodillefarm, hvor vi så mange, mange krokodiller i en sø. Både baby krokodiller og store krokodiller. Farmen opdrættede krokodiller for at sætte dem ud, de steder hvor krokodiller er truede. Ja, vi har været bange for krokodiller i søer i Mexico, siden vi var på krokodillefarmen. Og ja, dem der bor i Catemaco (som er den by, vi bor i nu) siger, at der er krokodiller i den store sø i byen. De hævder dog, at de altid er på den anden side af søen og ikke svømmer over til byen. Så det stoler vi på…

Efter vi havde set mange krokodiller på krokodille farmen, kørte vi videre og kom til byen Tlacotalpan, som er en hyggelig by med flotte farverige huse. Først kom vi til at køre forkert og kom ud i den ene ende af byen, hvor fattigdommen virkelig kom til syne. Folk boede bl.a i hjemmelavede skure, som var helt skæve. Senere var vi på en bådtur i floden, hvor vi sejlede langs floden, ned i den anden ende af byen, og så nogle af de meksikanske rigmænds sommerhuse, bl.a politikere. Sommerhusene var kæmpestore huse, der lå ud til vandet. Det viser, hvor stor uligheden kan være for folk i Mexico bare i hver sin ende af vejen.

Vi havde en god dag i Tlacotalpan, hvor vi så byen og de farverige huse, sejlede i floden og spiste lækkert mad. I Mexico har de utallige små gadekøkkener, hvor de sælger det lækreste mad rigtig billigt. Vi spiser nok i gennemsnit en Tacos fra gadekøkkener hver dag, og jeg synes de smager hammer lækkert. I Tlacotalpan fik jeg desværre spist noget, som min mave ikke kunne lide, så anden dag i Tlacotalpan var lidt stram.