Nemme boller

Cheesecake

Denne Cheesecake lavede vi for første gang, for at prøve at se om vi vil servere den til Thereses konfirmation. Siden der har vi været helt vilde med cheesecaken. Kager var også et stort hit til Thereses konfirmation. Opskriften er med inspiration fra Feminas cheesecake. Denne opskrift er bare med grov Digstivekiks og mindre piskefløde og istedet letmælk. Cheesecaken er klart en af vores favorit kager herhjemme, så vi vil selvfølgelig dele den med jer. 🙂

IMG_2728Du skal bruge:

Til kiksebunden:

  • 250 g grov Digstivekiks
  • 125 g smør
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 springform på ca. 22 cm i diameter

Til flødeostcremen:

  • 3 blade husblas
  • 400 g flødeost naturel
  • 100 g flormelis
  • 1 usprøjtet limefrugt
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 dl letmælk

Til pynten:

  • 400 g friske hindbær
  • 1 glas ribsgelé

Start med at tænde ovnen på 175 grader. Læg kiksene i en frysepose og knus dem til små stykker. Smelt smørret på lav varme og bland de knuste kiks og kanelen i. Tryk kiksemassen ud i springformen. Bag kiksebunden i ovnen i 10 minutter. Lad den køle helt af i formen. Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i ca. 5 minutter. Pisk flødeost, flormelis og 2 tsk. fintrevet limeskal sammen i en stor skål. Pisk fløden og letmælken sammen til blødt flødeskum i en anden skål. Læg den udblødte husblas i en lille gryde med det vand, som hænger ved. Smelt husblassen ved meget svag varme, uden det bobler eller koger. Rør 4-5 spsk. af fløde-letmælkskum sammen med den smeltede husblas. Brug evt en dejskraber. Vend resten af fløde-letmælkskummen sammen med flødeostcremen og husblascreamen. Fordel cremen oven på den afkølet kiksebund i springformen, og vip springformen lidt i forskellige retninger, så overfladen bliver glat. Stil cheesecaken i kæleskabet i mindst 2 timer, så cremen stivner. Smelt ribsgeléen i en gryde ved svag varme. Hæld den smeltet ribsgelé over den stivnede cheesecake, og drej springformen rundt med hænderne, så geléen fordeles jævnt. Sæt hurtigt hindbærrene på den varme gelé, inden den når at stivne helt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemme boller