Efterårsboller med æble

En afslappende weekend i Sverige

img_8834De seneste par uger har for mit vedkommende været fuld booket med lektier, afleveringer og aftaler nærmest hver dag. Så jeg havde set frem til denne weekend, hvor jeg bare kunne slappe af, for jeg har det med at komme til at arrangere ting de dage, hvor jeg egentlig havde planlagt at slappe af – men ikke denne weekend. Min mor og jeg har nemlig været på kanotur i Sverige. Det var så hyggeligt og afslappende.

Vi kørte mod Sverige lørdag omkring klokken 10, og 2 timer senere ankom vi til kanostedet, her. Vi fik kanoen, som vi havde lejet og pakkede den med vores bagage. Efter at have roet et stykke tid, holdt vi pause i kanoen på vandet, hvor vi fik lidt snacks, som vi havde taget med hjemmefra. Vejret var heldigvis med os, det blæste dog lidt. Faktisk ret meget på et tidspunkt. Der var et sted på den lange sø, hvor der var relativt åbent, og hold nu op det var hårdt at komme fremad der. Hver gang vi kom lidt frem, kom der et vindpust og skubbede kanoen lidt tilbage igen. Jeg tror, vi må have set meget sjove ud, for vi var ikke helt tilfredse med situationen. Efter lidt tid nåede vi hen til den ø, som vi havde sat os for at sove på. Vi sejlede lidt rundt om den, ind i nogle siv og lidt sten og fandt tilsidst et sted, hvor vi kunne skubbe kanoen op.

img_8850Vi fik noget mere mad og slog vores telt op på øen, hvor vi skulle sove. Vi var de eneste på øen, og der var så stille og behageligt. Vi slappede lidt af på øen, inden vi tog en lille kanotur ved øerne omkring os, hvor der var andre mennesker, der havde slået lejr. Derefter lavede vi bål og fik aftensmad, drak te, spiste kokosmakroner og snakkede i lange baner. Vi havde ikke internet på vores telefoner, hvilket faktisk også var meget rart, for så kunne man virkelig slappe af.

Næste morgen vågnede min mor og jeg ved en 8-tiden, fik morgenmad, pakket sammen og roet tilbage igen. Denne gang var der heldigvis ikke så meget vind.

img_8847Denne weekend har stået i afslapningens tegen, og det var egentlig meget ret at kunne slappe fuldstændig af.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårsboller med æble