Min tur til London

Kylling i karry

img_7775

I går kom Simon og jeg hjem efter et par dage hos vores mormor og bedstefar. Det var simpelthen så hyggeligt og afslappende. Vi var bl.a. på en lille cykeltur, så en film hjemme i sofaen og spiste lækkert mad. Jeg glæder mig allerede til at besøge dem igen, når vi kommer hjem fra ferie.

Forleden fik vi kylling i karry, hvilket vi får sjældent herhjemme, i forhold til det ikke er en ret, der tager lang tid at lave. Man kan ændre mængden af krydderier alt efter, hvor smagfuld en ret man ønsker.

Du skal bruge:

Til karrysaucen

  • 2 revet æbler
  • 3 revet gulerødder
  • 1-2 finthakkede løg
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • 2-3 spsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 1/2 tsk spidskommen
  • 1 tsk kardemomme
  • 4 dl mælk
  • Majsestivelse blandet med mælk (ca 2 dl)
  • 2 dl vand fra kyllingen
  • 1/2 dl piskefløde

Til kyllingen

  • 3 kyllingebryster
  • 1 hønseboullion i 2 dl vand
  • 5 dl vand

Tilbehør

  • Ris
  • Friske koriander

Kom kylling og vand med boullion i en gryde og kog kyllingen i ca 20 min til den er mør. Gem 2 dl af vandet (som kyllingen koges i) til karrysaucen. Skær kyllingbrysterne i mindre stykker.

Steg æbler, gulerødder, løg og hvidløg i lidt olivenolie i en gryde til løgene er blevet møre (ca 3 min). Tilsæt karry, spidskommen, gurkemeje, kardemomme. Kom derefter mælk og 2 dl kogevand fra kyllingen i og lad det simre i 5 minutter. Jævn saucen med noget majsstivelse blandet med mælk, til karrysaucen får den konsistens du ønsker. Kom fløde i og smag til med salt og peber. Tilføj kyllingen og lad sovsen simre et par minutter.

Server gerne kylling i karry med ris og friske koriander.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min tur til London