Ting der gør mig glad for tiden

Hjemmelavet müsli

En lille ting der gør en stor forskel for morgenmaden er hjemmelavet müsli. Til hverdag spiser jeg ofte havregryn med (købe)müsli, mælk og nogle gange lidt frisk frugt. Hvis man spørger mig, er det dog meget lækre med en hjemmelavet müsli, det er bare ikke så tit, at vi får det lavet. Jeg er ret vild med, at man ved hjemmelavet müsli som regel kan smage, at den er ristet, hvorimod den man køber ofte kan være lidt tørre eller meget søde. Udover den hjemmelavet müsli smager helt fantastisk, er den også let at lave, da man blot skal mixe ingredienserne, og så skal det i ovnen. Det smager godt både i havregryn med mælk og på toppen af yoghurt eller skyr.

Du skal bruge:

Til et glas

  • 3 dl havregryn (jeg mixede grove og fine)
  • 3 spsk chiafrø
  • 50 g valnødder (eller andre nødder, fx hasselnødder eller mandler)
  • 2 spsk hampefrø
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • 3 spsk græskarkerner
  • 3 spsk flydende honning
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk vaniljepulver

Tænd ovnen på 180 grader.

Hak valnødderne og bland alle de tørre ingredienser i en skål og bland det sammen. Tilsæt honning og krydderier og rør det sammen. Kom bagepapir på en bageplade og fordel blandingen. Sæt det i ovnen i ca 10-15 minutter. Rør i det undervejs og hold godt øje med det, for pludselig kan det gå stærkt. Når müslien har fået farve, tag den ud af ovnen og lad det køle af.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting der gør mig glad for tiden