Stegt broccoli med ingefær

Nem version af paella

img_9186Min mormor og bedstefar er i Spanien, og det ser så lækkert ud på de billeder, de har sendt, og det de har fortalt. Nu hvor vi i ikke er i Spaniens varme, har jeg lavet en nem version af paella. Dog har den ikke så meget med den originale paella at gøre. Men den er lækker og nem at lave, så man kan også lave det på en hverdag.

img_9189

Du skal bruge:

  • 300 g chorizo
  • 3 fed hvidløg
  • 2 små løg
  • 3 peberfrugter (vælg selv farve)
  • 1 squash
  • 1-2 tsk paprika
  • 400 g parboiled ris
  • 3 tsk salt
  • 7 dl vand (eller hvad der står på din rispakke)
  • 1 bundt hakket persille
  • 1 citron

Skær chorizo i mindre stykker. Pres hvidløg og hak løg i små tern. Skær peberfrugterne i strimler og skær squashen over på midten og derefter i tern. Kom chorizo på panden, uden fedtstof, og steg til chorizoen får farve (ca. 5 minutter). Tilsæt hvidløg, løg, peberfrugt og squash, og lad det svitse i 5 minutter, eller til grøntsagerne er bløde. Skyl risene og tilsæt dem sammen med salt til blandingen og rør det sammen. Efter 2 minutter tilsættes vand og læg derefter låg på. Skru ned og lad det simre i 10 minutter. Sluk herefter varmen, og tilsæt noget af det hakkede persille og rør det sammen med risretten. Lad derefter risretten trække i 10 minutter. Spis den nemme version af paella toppet med lidt hakket persille og lidt citronsaft.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stegt broccoli med ingefær