Hjemmepresset orange juice

Persillesuppe med pastinak

DSC_1322

Vi synes, at suppe er super hyggeligt og lækkert at spise – især på regnfulde dage. Vi havde overraskende meget persille i køkkenet, og derfor besluttede vi os for at lave persillesuppe. Det var første gang, vi fik persillesuppe, og vi synes alle 5, at det smagte rigtig godt. Det skal vi helt bestemt lave igen.

Udover at den smager godt, er suppen sund. Persille er super sundt, da det bl.a. indeholder C-vitamin, kalcium, magnesium og jern. Pastinak indeholder bl.a. B-, C- og E-vitaminer, jern og kalcium.

DSC_1321Du skal bruge:

Til suppen:

  • 4 store bundter persille
  • 6 skalotteløg
  • 1 citron
  • 4 spsk. smør
  • 4 dl skyr
  • 6 dl hønsefond
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1/2 spsk. blåskimmelost
  • Salt & peber

Til pastinakkerne:

  • 5-7 pastinakker (alt efter størrelsen)
  • Salt & peber
  • Lidt smør til stegning

Suppen: Pil og hak løgene. Kom løgene i en gryde med lidt smør, og svits løgene i et par minutter (uden de får farve). Tilsæt skyr, og kog det ind til det halve ved lav varme. Kom hønsefond i og bring gryden i kog.

Skyl persillen og fjern de groveste stilke. Hak derefter persillen grundigt. Blend (enten med en stavblender eller en almindelig blender) persillen af flere omgange med resten af suppen. Det kan godt tage lidt tid, at få blendet suppen som du ønsker. Hav derfor tålmodighed. Blend sennep, blåskimmelost og resten af smøret sammen med suppen. Varm suppen op, uden at den kommer i kog, og smag til med salt & peber og citronsaft.

Pastinakkerne: Skræl pastinakkerne og skær dem i mindre stængler. Kom lidt smør på en pande og lad det blusse op. Drys salt og peber i og tilføj pastinakkerne. Lad pastinakkerne blive møre. Tilføj pastinakkerne på toppen af persillesuppen. Evt. med lidt persille og ristet solsikkekerner.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmepresset orange juice