Pink grapefrugtsalat

Rabarbersaft

11303519_654758867989394_1358682669_n

Rigtig mange safte er nogle der skal trække i flere dage (ligesom syrenblomstsaften, opskriften kommer snart på bloggen). Rabarbersaften her er hurtig og nem at lave, så hvis man har lyst til hjemmelavet saft, er rabarbersaft en rigtig god saft til det.

For os er rabarber et tegn på at sommeren rigtig er kommet, – selvom vejret lige nu er regnvejr :(. Der er også en opskrift på rabarbermuffins på bloggen, du kan finde under kategorien “opskrifter”, hvis du ikke har set opskriften endnu, så tag et kig forbi, da de er rigtig lækre.

11264352_654758857989395_2071145039_n

Vi har desværre ikke selv rabarber i haven. Vores genbo har sukkersyge, så hun kan derfor ikke lave så meget med rabarber, derfor får vi mange af deres rabarber, det er rigtig sødt af dem. Vi snakker faktisk ikke rigtigt med vores naboer, hvorimod vi snakker en del med begge vores genboer.

11251450_654758841322730_1874623587_n

Her er opskriften på rabarbersaft – det bliver til ca. 1,2 liter koncentreret saft.

Du skal bruge

  • 500 g rabarber
  • 200 g rørsukker
  • 1 l vand
  • 1 usprøjtet citron
  • Lidt vaniljekorn fra en vaniljestang

Skær rod og blade af rabarberne, og skyld dem grundigt i koldt vand. Skær rabarberne i små stykker og læg dem i en gryde sammen med rørsukker, vand, vaniljekorn og citron skåret ud i kvarte.

Bring det hele i kog og lad det småsimre i 5 mmin. Tag gryden af varmen og lad saften trække og køle af i 20-25 min.

Sigt rabarbersaften igennem en sigte og mos let med en ske, så alt saften kommer med.
Hæld saften på flasker. Saften kan holde i 2-3 uger på køl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pink grapefrugtsalat