3 podcast jeg lytter til

Boghvedegrød med æblesmør og pærer

img_9096På en kold efterårsmorgen er det rart med en varm grød. Boghvedegrød er en grød, jeg faktisk ikke har smagt før, men den smagte overraskende godt. Smagen minder ikke om havregrød, men mere quinoa. Hvis du godt kan lide grød til morgenmad, så tjek denne chiafrø havregrød med bananhavregrød med æble eller en kold chiagrød.

img_9096

Du skal bruge:

  • 1,5 dl boghvede
  • 2 dl vand
  • 2 dl mælk
  • 1 lille tsk stødt kanel
  • 1 lille tsk stødt kardemomme
  • 1 lille tsk vaniljepulver
  • En knivspids salt

Til topping

  • 1 pære skåret i tynde skiver
  • 5 hakkede mandler
  • 1 skefuld æblesmør (det er egentlig ikke smør, men mere lidt som æblemos. Søg på nettet efter en opskrift, da jeg desværre ikke har en på bloggen endnu)
  • Lidt honning

Kom boghvede og vand i en gryde. Når det koger tilsættes de øvrige ingredienser og der røres i gryden. Hvis gryden er for tynd kan du tilsætte mere boghvede, hvis den er for tyk så tilsæt lidt vand. Når grøden når den konsistens, du ønsker, er grøden færdig.

Top grøden med pærer, hakkede mandler, æblesmør og lidt honning – eller hvad du har lyst til. Jeg synes, grøden smager meget bedre, når man har toppet med lidt frisk frugt osv., så det vil jeg anbefale, at man gør.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 podcast jeg lytter til