Året der gik del 2

Sundere kanelsnegle

dsc_15881

Jeg elsker hjemmebagte kanelsnegle! Udover cheesecake må det være min favorit kage! Længe har jeg gerne vil prøve at lave en sundere version af kanelsnegle, men så har jeg altid manglet en eller anden vigtig ingrediens til det. Endelig har jeg alle ingredienserne, så nu har jeg fået bagt disse super lækre kanelsnegle i en sundere version. Hvis I er mere til den “traditionelle” opskrift på kanelsnegle, kan I finde den her.

dsc_1594

Du skal bruge:

Til dejen:

  • 2,5 dl vand
  • 1,5 dl mælk
  • En knivspids salt
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk kardemomme
  • 20 g gær
  • 6,5 dl hvedemel
  • 4,5 dl grahamsmel

Til fyldet:

  • 3 modne bananer
  • 2 spsk honning
  • 3-4 spsk kanel
  • 70 g blødt smør

Bland vand, mælk og gær sammen. Når gæren er opløst tilsættes de resterende ingredienser og dejen æltes. Lad dejen hæve i ca 1 time ved stuetemperatur.

Mos bananer med en gaffel, bland det bløde smør, kanel og honning i.

Rul dejen ud på bordet i et kvadrat (del evt dejen op i to). Smør bananfyldet ud. Spar ikke på fyldet, da de med for lidt fyld hurtigt kan blive tørre. Rul dejen sammen som en roulade og skær dem i 2-3 cm tykke skiver. Kom dem på en bageplade og pres dem let flade. Bag kanelsneglene ved 200 grader i 15 minutter.

TIPS kanelsneglene er bedst når de er nybagte eller varmet lidt i ovnen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik del 2